14.01.13
Foto: Hans Bach

Ny musik og lydkunst til skolebænken

Anmeldelse af undervisningsmaterialerne 'I danske komponisters værksteder' og 'Nye lyde i gymnasiet'.

Ny musik og lydkunst er emner, der oftest får en stedmoderlig behandling i de danske skoler. Det er synd, for der findes meget god musik af nulevende komponister. Og en skam, da eleverne, ifølge skribentens egen erfaring som underviser i gymnasiet, er meget nysgerrige efter ny musik og holder meget af den, når bliver præsenteret rigtigt for den. Grunden til, at denne musik sjældent berøres er måske, at vi som gymnasie- såvel som folkeskolelærere har manglet viden og metoder til at introducere eleverne til musikken. Og, at vi helt basalt har manglet gode undervisningsmaterialer. Begge dele forsøger to nye undervisningsmaterialer 'I danske komponisters værksteder' og' Nye lyde i gymnasiet' at rette op på.

Initiativet til I danske komponisters værksteder kommer fra Dansk Komponist Forening, der har bedt lektor Else Marie Okkels om at udarbejde materialet. Indtil videre består det af tre hæfter, der hver inviterer os hjem i ”værkstedet” hos en nulevende dansk komponist: Karl Aage Rasmussen, Hans Abrahamsen og Juliana Hodkinson.

Materialet henvender sig til 3.-6.-klassernes musikundervisning. Derudover er hvert hæfte suppleret med danskfaglige opgaver, udarbejdet af journalist og forfatter Dorthe Carlsen, så eleverne kan arbejde med emnet i begge fag.

Grundtanken bag udgivelsen er, at et kunstnerisk udtryk kan fortælle os noget om det samfund, det er skabt i. Vi kan igennem arbejdet med nutidig kompositionsmusik blive både klogere på kunsten og på verden. Flere af folkeskolens fag arbejder allerede ud fra denne grundtanke, og med I danske komponisters værktsteder er der ikke nogen undskyldning for, at det ikke også skulle gælde for musikfaget.

Materialet er bygget op omkring et fysisk hæfte med baggrundsviden til brug for læreren, klart anviste elevopgaver, teoretiske refleksioner over opgaverne, samt en CD og DVD. Elevopgaverne kan (helt lovligt) fotokopieres og uddeles i klassen.

På CD’en findes det behandlede musikalske værk i sin helhed, alle tre værker på omtrent 10 minutter, samt lydspor med mindre udsnit af musikken af et par minutters varighed, hvor musikken introduceres lidt ad gangen. De medfølgende DVD’er er lette at gå til og opdelt i tre menuer: Den første menu er henvendt til eleverne. Her præsenteres alle tre komponister i deres musikalske værksted, og de fortæller om, hvordan de fandt ud af, at de skulle være komponister. Det fører til fine anekdoter fra deres barndom om tidlige oplevelser med musikken, som eleverne vil kunne spejle sig i. Og endelig præsenterer komponisten også værket for eleverne.

I den menu, der retter sig til læreren finder vi længere videosekvenser, hvor komponisten fortsat selv fører ordet. Vi kommer længere ind i kompositionsprincipperne for værket, hvilket læreren sandsynligvis vil sætte pris på. Endelig rummer DVD’en også alle elevopgaverne fra det fysiske hæfte både med og uden lyd. Opgaverne kan altså projiceres op på tavlen, mens musikken afspilles.

Legende let kompleksitet
Koblingen mellem den visuelle og auditive oplevelse er omdrejningspunktet for Karl Aage Rasmussens værk Liri (2008). Værket er en slags moderne parafrase over Mussorgskys Udstillingsbilleder, måske bedst kendt i den instrumenterede udgave af Ravel. Karl Aage Rasmussen har valgt et billede af Theodor Philipsen, ”Vandhjul i Lirifloden” (1883), der giver beskueren oplevelsen af, at flere ting foregår samtidigt i flere tempi. Rasmussen har i mange år arbejdet med musikkens mulighed for flere tempolag, og derfor faldt valget på dette maleri naturligt.

Rasmussen forklarer selv om tankerne bag kompositionen: Musikken kan ikke ligne billedet, men den kan efterligne noget af det, vi ser på billedet - eksempelvis forskellige tempi. Herefter forklarer Rasmussen om de grundlæggende principper i kompositionen; at musikken simulerer et vedvarende accelerando.

Det er forbilledligt så enkle og let tilgængelige principperne i musikken fremstår, når Rasmussen kommunikerer dem til eleverne. At komplekse kompositionsstrategier lyder legende lette hænger sammen med, at Rasmussen er en fabelagtig fortæller. Han fortæller roligt, og man fornemmer, at han bestræber sig på at fortælle til børn. Fx når han lukker øjnene og siger: ”Jeg prøver at finde de bedste billeder at beskrive det med”, hvorefter han beskriver de simultane tempolag i musikken med synsindtrykket, når man kigger ud ad vinduet i toget. Eller med det fine eksempel på oplevelsen af tid når man er på ferie: Først går tiden meget hurtigt, og så midtvejs på ferien oplever man at have været af sted meget længe. Eksemplerne er valgt, så børnene kan trække på deres egne erfaringer, og jeg tror, det vil være en stor erkendelsesmæssig oplevelse for dem at se disse klip. En del af opgaverne i hæftet handler særligt om musikkens ”gearskift”, som det kaldes.

Arbejdsopgaverne følger en klar logik. Omtrent halvdelen af opgaverne følger gode metodiske tilgange, som går på tværs af hæfterne. Dette er fx opgaver som ”Tegn abstrakte billeder til musikken”, ”Sæt krop på musikken”, ”Hvad siger instrumentet”. Og endelig fokuserer hvert hæfte på specifikke forhold ved netop det behandlede stykke musik. Hos Rasmussen er det rytmik og tempo, samt forholdet mellem billede og musik, og hos Juliana Hodkinson, som jeg vender tilbage til, de lyde vi normalt ikke forbinder med musik.Foto: Rama film

Klare spilleregler
Særligt for materialet om Hans Abrahamsen er øvelserne ”Komponer med spilleregler”. Abrahamsen fortæller ærligt om, hvordan man kan opsøge den nye musik, man ønsker at skrive: Han indvier børnene i de ”spilleregler”, han opstiller for sig selv, og gennemspiller sangen om ”Tordenskjold” med udeladelse af centrale toner. Eleverne skal herefter ”spille” deres egen musik ud fra klare spilleregler. Det lyder sjovt, – og det kommer sikkert også til at lyde sådan ude i klasseværelserne.

Abrahamsen redegør for musikkens formelle struktur i begyndelsen af værket, som egentlig er ganske klar: Traditionelt klingende formled veksler med formled i et moderne tonesprog. Han demonstrerer de forskellige lag, der er i musikken ved først at spille dem på klaveret, og dernæst ved at trække lagene ud på klaveret, mens stereoanlægget spiller orkesterudgaven. Opgaverne i hæftet gengiver i en grafisk illustration forholdet mellem ”Gammel musik” og ”Kontrast” og lægger op til ”makkersamtaler” i klassen i forlængelse af illustrationen.

Jeg tror dog ikke, børnene lige så let vil kunne følge med i videomaterialet om Abrahamsen som i det om Rasmussen. Abrahamsen taler hurtigere og er mere akademisk i sit sprog, hvilket vil kunne glæde læreren, men som også vil kræve lidt mere af samme lærer i forhold til formidlingen i klasserummet. Men gør læreren den fornødne indsats, vil han eller hun kunne give børnene en stor musikalsk oplevelse. Nacht und Trompeten (1981) er en moderne klassiker og afgjort seriens største kunstværk. Det er respektindgydende, at Okkels har inddraget værket i serien.

Med mobilen i undervisningen
Der er en god dynamik i sammenstillingen af de tre valgte komponister. Juliana Hodkinson kontrasterer de to herrer på flere måder. Hun er kvinde, 20 år yngre, født i England og har lært sig dansk som voksen. Endelig er hun nu flyttet til Berlin, hvor interviewet er optaget. Der er altså allerede på den biografiske side spændende forhold for eleverne at tænke over.

Hodkinsons tilgang til musikken er også anderledes jordnær. Som hun selv formulerer det: ”Det er alfa og omega, at børnene får mulighed for at få det tæt på, at de ikke har en berøringsangst eller får overleveret en berøringsangst fra de voksne, om at det her er noget, der ikke må pilles ved”.

Musikstykket Hvorfor sitrer du tøvende i din skal?, der helt konkret handler om fugleungen, der udklækkes af sin skal, er velvalgt med et motiv, børn let vil kunne forholde sig til. Hodkinson realiserer det som en duo for violin og slagtøj med diverse atypiske rekvisitter. Mest iøjnefaldende er bordtennisboldene, som sættes til at hoppe på wood blocks og sidenhen på gulvet.

Hodkinson reflekterer over komponistens arbejde med at tænke instrumenternes klang ind i værket: Hvordan får man fx klangen af en violin til at nærme sig klangen af slagtøj, og nærmere bestemt lyden af bordtennisbolde, der hopper? Jeg formoder, børnene vil synes, det er sjovt tænke over det ukontrollerede samspil og komiske set up, der opstår mellem instrumenterne, når violinen spiller efter de hoppende bordtennisbolde.

Hvor Rasmussen og Abrahamsen komponerer i forlængelse af traditionen, er Juliana Hodkinson mere eksperimenterende. Værket lyder utraditionelt. Som Hodkinson fortæller: ”Jeg henvender mig nok til lytteren med en masse ting, der er åbne, som jeg ikke har bestemt til ende… hvor der er et stykke, der må løbes til ende både af mig selv og af musikerne og af lytteren”. Der er lagt op til, at lytteren selv deltager aktivt i lytteprocessen. For at gøre børnene klar til at indgå i denne proces, rummer materialet kreative øvelser, der handler om at stille skarpt på omgivelsernes lyde. En øvelse består i, at eleverne selv ved brug af deres mobiltelefons optagefunktion indsamler lyde på skolen og lader deres klassekammerater gætte, hvor lydene kommer fra.

Hvem der var musiklærer i folkeskolen!
Øvelsen med mobiltelefonen viser en klar tendens i materialet: I stedet for at tænke mobilen som noget, der forstyrrer eleven og ødelægger koncentrationen, tilskyndes eleven til at bruge den lille telefon konstruktivt. Det sker også i forbindelse med lytteøvelser, hvor eleverne skal sætte tidskoder på musikken og registrere deres egen formanalyse ved hjælp af stopursfunktionen på mobilen.

Derudover rummer materialet opgaver, hvor eleverne skal sætte billeder på musikken; både i form af abstrakte tegninger i hånden, men også ved at tage billeder med telefonen. Efter eleverne har taget deres billeder, klippes de sammen i et multimedieprogram og sættes til musikken, der kan downloades fra komponistforeningens hjemmeside.

Undervisningsmaterialet går hele vejen i forhold til den moderne teknologi, som børnene kender og har i deres bukselomme: Bag i materialet ligger sider med QR-koder, som børnene, hvis de er udstyret med smart phones, kan scanne, hvorefter de føres direkte til lyden til den givne opgave.

Dog fortaber materialet sig ikke i moderne teknologibegejstring; børnenes kreativitet og sanselighed inddrages også aktivt. Der er øvelser i at skrive dialoger til de musikalske udsagn, øvelser i at skabe mimespil og øvelser i at bevæge kroppen til musikken. De lærerhenvendte kommentarer er inspirerende: ”Lad de andre elever øve sig i at give respons. Var det sjove bevægelser? Var det rytmisk præcist?” Mellem argumentatorisk træning og vurdering af rytmisk præcision er der også plads til at være barn ”var bevægelserne sjove”! Hvem der bare var barn igen!

Eller rettere: Hvem der var musiklærer i folkeskolen! Her er der virkelig et godt materiale at arbejde ud fra.Foto: Hans Bach

Nye lyde i gymnasiet
Ikke kun folkeskolemusiklæreren er blevet tilgodeset i 2012. Også sitet Nye lyde i gymnasiet er gået i luften. Det henvender sig særligt til gymnasiet, mere specifikt mod gymnasielæreren med inspiration til et undervisningsforløb i ny kompositionsmusik. Sitet er produceret af SNYK, projektleder Eva Havshøj Ohrt har redigeret det, mens artiklerne er skrevet af Palle Andkjær Olsen, Rasmus Holmboe og Agnete Seerup.

Sitet er bygget op omkring ni artikler om nulevende danske komponister, og der er flere på vej. Indtil videre ligger fire artikler om nogle af den ny musiks grand old men – i forskellige aldre – Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Hans Abrahamsen, Poul Ruders og Bent Sørensen, og fem artikler om den ny musiks unge og eksperimenterende navne som Jexper Holmen, Simon Steen-Andersen, Jeppe Just Christensen, Goodiepal og Jacob Kirkegaard. Sidstnævnte gruppe er i deres æstetiske udtryk ofte så eksperimenterende, at samlebetegnelsen "ny musik" ligefrem synes gammeldags, hvorfor sitets titel da også foreslår betegnelsen "Nye lyde".

En indbydende foræring
Artiklerne følger en fast struktur. Først introduceres en kunstner, herefter præsenteres og analyseres et værk. Artiklerne afsluttes med meget præcise opgaver til brug i undervisningen, der følger en fast form: Først præsenteres spørgsmål til det klingende udtryk og dernæst spørgsmål, der inddrager noden i analysen, i de tilfælde udtrykket har en formel notation. Endelig afsluttes artiklerne med omfattende litteraturlister/referencesamlinger til videre læsning/lytning.

Folkene bag Nye lyde i gymnasiet har valgt at lade materialet fremstå rent digitalt. Det har sine fordele: Først og fremmest bliver musikken, man læser om, let tilgængelig i modsætning til den traditionelle trykte lærebog, og det er muligt med en udbredt brug af links til andre artikler og værker. Endelig fremstår sitet i et smukt og indbydende layout. Artiklerne er sat op med en boks i venstre side af skærmbilledet, der løbende informerer brugeren om, hvor man befinder sig i artiklen. Det skaber et fint overblik. At sitet dertil er gratis at benytte; dét er foræring.

Mangfoldige nye lyde i dansk kontekst
Med Nye lyde i gymnasiet bliver læseren præsenteret for linjer i ny musik og lydkunst i en dansk kontekst. Et oplagt emne til undervisningen er fx artiklen om Pelle Gudmundsen-Holmgreen, der på humoristisk vis indskriver sit vokalværk Three Stages i en historisk sammenhæng ved at anvende en sirlig kollageteknik: 1500-tals-vokalmusik af Janequin: Le Chant des Oyseaux (Fuglenes sang) flettet sammen med danske sange, hvor fugle optræder og endelig helt konkret med imitationen af fuglelyde. Opgaverne hertil er klare og præcise.

En anden linje i materialet er interessen for real-lyd eller musique concrète. Hvor Gudmundsen-Holmgreen leger med menneskestemmens imitation af fuglesang, går Jacob Kirkegaard anderledes konkret til værks. Kirkegaard har specialiseret sig i at optage sjældent hørte lyde som eksempelvis jordskælv og nordlys, og  fik i 2006 adgang til den evakuerede beskyttelseszone omkring den nedsmeltede og nu indkapslede Tjernobyl-reaktor. I de menneskeforladte rum, kirken, skolen, svømmehallen og gymnastiksalen skaber han med udgangspunkt i rummenes baggrundsstøj smukke og sjældent gribende kompositioner, hvor lyd og billede spiller sammen. Ved hjælp af en historisk placering af værket og gennem en introduktion til franskmanden Michel Chions lyttestrategier, får artiklen af Rasmus Holmboe åbnet et værk, der ellers synes at falde uden for det "traditionelle" gymnasiemusikfags rammer,. Jeg håber, artiklen vil være med til at åbne mange ører og øjne for denne danske kunstner.Billede fra undervisningsmaterialet "Nye lyde i gymnasiet'.

Et klart sprog
Af sitets ni komponister er de fem (Gudmundsen-Holmgreen, Ruders, Sørensen, Abrahamsen og Holmen) traditionelle for så vidt, som de noterer deres musik i forlængelse af herskende praksis. De fem artikler er skrevet af den erfarne gymnasiemusiklærer Palle Andkjær Olsen, som er medforfatter til Musik efter 1945 og faganmelder i Gymnasieskolen. Artiklerne er skrevet med praktikerens sikre erfaring for, hvad der fungerer inden for gymnasierammerne. Analyserne, der er tænkt som lærerens redskab, er skrevet i et klart sprog og anvender den terminologi, som gymnasieeleverne allerede kender. Der er derfor ingen undskyldning for ikke at lade Eine kleine Nachtmusik eller De fire årstider blive hjemme i skuffen et par moduler!

Analyserne er henvendt til gymnasielæreren, men eleverne kan med fordel læse med: Analysernes klarhed er eksemplarisk og vil kunne fungere som inspiration til 3.g-elever, fx til hvordan man skriftligt kommunikerer sine musikalske analyser eller kan forstå musik i samspil med andre fag. Det vil de kunne drage fordel af i forbindelse med den tværfaglige Studieretningsopgave: Eksempelvis arbejder Jexper Holmen med både aleatorik (a la Cage) og saxofonens muligheder for at spille flere toner ad gangen (multiphonics), mens Kirkegaard i et andet værk der linkes til, LABYRINTHITIS, udnytter det akustiske fænomen, at to toner med en given afstand producerer en tredje tone i lytterens øre, den såkaldte "Tartini tone". I begge tilfælde vil musikfaget kunne indgå i givende samspil med naturvidenskabelige fag.

Sitet skal opdateres løbende
Som nævnt ovenfor har det fordele, at materialet præsenteres elektronisk. En ulempe ved mediet og de mange gode links er dog, at nettet hele tiden udvikler sig, og at sider, der henvises til, ikke længere findes på adressen. Det vil kræve en kontinuerlig opdatering af sitet at undgå blinde spor.

En god feature ved netformatet er, at man ved ét klik kan hente pdf-versioner af de behandlede satser. Edition Wilhelm Hansen har stillet satser fra værkerne af Gudmundsen-Holmgreen, Abrahamsen og Ruders til rådighed på sitet. Dog forstår jeg ikke, hvorfor Sørensens mindre (i omfang) klaverværk Vuggevise, som også er udgivet på EWH, ikke har fundet vej til sitet.

De yngre kunstnere udkommer alle, bemærkelsesværdigt nok, på Edition S. Desværre har dette forlag ikke stillet værkerne til rådighed for Nye lyde i gymnasiet. Jeg håber, at det med tiden bliver muligt for folkene bag sitet at finde en aftale med Edition S. Det gælder jo for moderne musik, at den grafiske fremtrædelsesform ikke er uvæsentlig for værket som helhed.*

Endelig forlyder det, at sitet snarest vil blive opdateret med artikler om Juliana Hodkinson, Else Marie Pade, Søs Gunver Ryberg og Martin Stig-Andersen, hvilket man kun kan glæde sig til!

Til trods for at Nye lyde i gymnasiet efter eget udsagn henvender sig til gymnasielærere, opfordres alle med interesse for emnet dog til at læse med, for her er virkelig noget at komme efter. 

- - -  

* Onsdag den 6. marts, 2013. Det er siden blevet redaktionen bekendt, at Edition·S fra projektets begyndelse, og på lige fod med Edition Wilhelm Hansen, har stillet materialer til fri afbenyttelse for Nye Lyde.

Else Marie Okkels (red.): I danske komponisters værksteder, København 2012, 130 kroner per hæfte, der kan købes igennem forlaget Dansk Sang. Støttet af Dansk Komponistforening, undervisningsministeriets tips og lottomidler samt Statens kunstråds musikudvalg.
www.komponistforeningen.dk/vaerkstedet

Eva Havnshøj Ohrt (red.): Nye lyde i gymnasiet, website 2012.
Støttet af Undervisningsministeriets tips- og lottomidler, Kunstrådet, Augustinus Fonden og KODAs Råd.
www.snyk.dk/nye-lyde