03.04.18
© CC0

Angst og katastrofer

– interview med Jexper Holmen

Jexper Holmens musik kredser om katastrofer, og dét kan lyde skrøbeligt, brutalt eller afklaret roligt. Henrik Friis har mødt komponisten forud for en kommende portrætkoncert i Birkerød.

»Nå.«

Jexper Holmen er forundret over mit spørgsmål. Vi har aftalt et interview som optakt til hans portrætkoncert i Birkerød 9. april. Som forberedelse har han sendt mig nogle af koncertens værker som lydfiler og partiturer, og det er en overraskende vild blanding af voldsomt brutal musik med blokke af støj og stilfærdigt melodiøse stykker, der lyder som taget ud af en dansk sangbog. Men selvom Jexper Holmen med et hjemmelavet ord er kendt som komponist af hærgende ‘kammerpunk’, har han kun undren tilovers for min overraskelse.

»Kammerpunken er hovedåren i min produktion: katastrofale værker, hvor musikken bliver kørt ud over kanten, som når man for eksempel losser hænderne ned i et klaver på én gang. Men ud over katastrofal musik skriver jeg også præ- og postkatastrofal musik. Altså musik, der er så fin i udtrykket, at man bliver bevidst om den katastrofe, der kan ske. Og musik, hvor katastrofen er sket, og hvor kaos derfor er en grundtilstand som en slags ambient musik,« forklarer Jexper Holmen.

Messerkvartettens program for koncerten i Birkerød er i det lys let at forstå: først og sidst to forskellige versioner af hans nye katastrofale strygekvartet Varuna (2015), i midten hans ligeledes voldsomme 1. Strygekvartet, Intend (2000), og derimellem de tre sarte stykker Årstidssange (2012-16), XP (2003) og Darkbloom (2004), hvor katastrofen endnu ikke er indtruffet.

I den klassiske tradition
Jeg har aftalt at mødes med den 47-årige komponist på hans kontor i Vestergade i det indre København, hvor han i øjeblikket arbejder intenst med sin første opera på store nodeark. Der er et vist tidspres. Operaen skal simpelthen opføres i 2018, ellers forsvinder produktionsstøtten. Men det lader nu ikke til at bekymre ham. Der er masser af tid til at tale om alt muligt interessant den eftermiddag. Om andre komponisters sjove værker, om optisk bedrag i Hitchcocks film og om det spirende miljø for ny musik i Tjekkiet.

Men vi taler også om det konfliktløse, kollegiale forhold mellem nutidens komponister i Danmark, hvor instrumentalkomponister, konceptkomponister, komponister som performere og komponister med hjemmebyggede instrumenter lever fint side om side i hver deres stilistiske retning.

Jexper Holmen ved Huddersfield Contemporary Music Festival i 2010. © Brian Slater

Jexper Holmen har gjort lidt af det hele. For eksempel lavet koncerter for rigtig mange spilledåser med sig selv som performer. Men han betragter stykkerne for de klassiske instrumenter som de egentlige.                     

»Når man laver noget, der er så ekstramusikalsk flashy som spilledåser, risikerer man at blive ‘ham med spilledåserne’. Jeg er meget glad for klassiske besætninger. Musikken har en tendens til at blive løsrevet fra komponisten og blive til værker, der lever,« siger Holmen og forklarer, at der er større mulighed for, at folk hører værkerne, når musikken kan transporteres rundt som noder. I hans øjne er et værk kun et rigtigt værk, hvis der er et vist antal mennesker, der har hørt det – som kan huske det og referere til det.

»Årstidssangene bliver spillet i alle mulige sammenhænge og for alle mulige besætninger. De er skrevet til Hanne Askou og Frode Andersen, altså violin og akkordeon. Men jeg har bare skrevet en slags urtekst, som musikerne selv arrangerer. Nogle af mine værker er velegnede til arrangementer. For eksempel også XP på koncerten, der kan spilles for hvad som helst, fordi det er meget melodibåret,« konstaterer Holmen. Andre værker kan dog kun spilles i en bestemt version.

»Både min 1. Strygekvartet, Intend, og den nye strygekvartet, Varuna, er båret af specifik klang. Varuna er bygget af en helt bestemt instrumental teknik, hvor musikerne griber to strenge unisont i en høj position, og så bevæger de sig væk ved at flytte hånden, men holde afstanden mellem fingrene. Så der bliver længere og længere mellem de to toner. Musikken efterligner det, der sker, når man spiller én tone på et glas og fløjter en anden; så opstår der to andre toner – det, man kalder kombinationstoner.

Når man kigger i dine noder – og ser bort fra nogle meget anderledes effekter – ligner din musik almindelig klassisk musik. For eksempel ligner ‘Varuna’ nærmest en salme?

»Det er også meningen, at det skal være klassisk musik. Jeg begyndte i sin tid med at gå til klassiske koncerter, så det er mit udgangspunkt. Nu har jeg skrevet en del for andre slags besætninger, men det virker stadig meget logisk for mig at skrive for klassiske besætninger. Især hvis det også bliver spillet for folk, der går til klassiske koncerter. Så bliver de muligvis chokerede, når de hører min musik, men de virker som min logiske målgruppe. En anden fordel ved at skrive for klassiske instrumenter og besætninger er, at folk lægger mærke til selve musikken. Hvis jeg skrev for 12 kontrabas-tværfløjter, ville publikum bare sidde og undre sig.

Væk fra sig selv
En af de historier om Jexper Holmen, som går igen, er hans møde med den græske komponist og arkitekt Iannis Xenakis i 1990’erne på konservatoriet i København. Xenakis så noderne til et af Holmens stykker og konstaterede nøgternt, at det var ‘too school-like’. Jeg spørger, om mødet dengang fik ham til at skrive mere ekstremt end ellers. Underforstået om det er angsten for at være konventionel, der får ham ud i ekstreme lyduniverser.

»Nej. Jeg syntes også selv, at min musik var for skoleagtig, så det var bare en bekræftelse. Jeg læste hans bog Formalized Music (Musiques formelles, 1963) dengang, og Xenakis brugte de meget dybe matematiske organiseringer af musikken til at komme hen, hvor man ellers aldrig kan komme med et instrument. For eksempel designede han en ottekantet kube, som han kunne rotere i et imaginært rum og skabe cellomusik med otte dimensioner.

Bruger du selv teknikker til at komme væk fra din egen intuition – til at komme væk fra dig selv?

»Ja. Varuna er for eksempel lavet med tilfældighedsprocesser genereret af atmosfærisk støj. Det lyder meget fornemt, men det er bare hjemmesiden Random.org, som kan generere tilfældige tal – som jeg så bruger til at sortere en masse dele af musikken: dynamik, formafsnit, rytmer og så videre.

Intend brugte jeg en anden teknik. Nemlig at skrive musikken, fire dage før den skulle være færdig. Jo tættere på deadline, desto større er sandsynligheden for, at man kun komponerer det allermest nødvendige. Det føltes dengang meget frustrerende og sjusket. Men bagefter kunne jeg se, at det kun var de ting, der var vigtige for stykket, der var kommet med. Ikke det, der kun var vigtigt for mig,« lyder logikken.

Aldrig easy listening
Uanset om Jexper Holmens musik er melodiøs og enkel, brutal og hårdhændet eller ambient og rolig, forholder den sig til noget grufuldt. Noget grufuldt, der kan ske, sker lige nu – eller er sket.

»Intet af min musik er easy listening. Når man hører det prækatastrofale, er det meningen, at man skal sidde på kanten af stolen og være bange for katastrofen. Det er ikke min sag, om folk gør det. Men musikken selv er bange for at falde ned fra sin magiske tilstand af uendelig skrøbelighed. Katastrofen er det eneste tidspunkt, hvor der hersker lykke. Der sker det bare, og man er til stede. I det øjeblik, katastrofen sker, er der ikke noget at være bange for længere. Efter katastrofen sker der noget andet.«

Et af Jexper Holmens hovedværker er det 40 minutter lange stykke for to akkordeoner og saxofon Oort Cloud (2009), der stadig bliver opført rundtomkring i Europa. Og det værk hører til i familien af de, der udspiller sig efter katastrofen.

»Oort-skyen er der, kometerne kommer fra. Selve skyen er hypotetisk – den ligger et helt lysår fra solen – men idéen er, at når der kommer en stjerne forbi skyen, bliver isklumperne i skyen destabiliseret og river sig løs mod solsystemet. I kosmisk målestok betyder det ikke noget, om en af kometerne efterfølgende rammer Jorden. Men for vores civilisation er det mildest talt afgørende. I min præsentation af stykket har jeg kaldt fænomenet kosmisk ubønhørlighed.«

Der er en vis ro i musikken?

»Præcis. Min postkatastrofale musik antyder noget så stort, at verdens undergang bliver ligegyldig. Men der når vi ikke til på koncerten i Birkerød,« slutter Holmen.

Messerkvartetten portrætterer Jexper Holmen i Mantziussalen i Birkerød 9. april kl. 19.30. Billetinfo her.

Gå aldrig glip af nyt indhold fra Seismograf – tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Læs også:

Et åndehul til verden
Jens Voigt-Lund, medstifter af Seismograf, mødte for 13 år siden Jexper Holmen i Kulkælderen over en Ale nr. 16. I løbet af samtalen indfinder også Simon Steen-Andersen sig, 07.12.2005

Kosmiske katastrofer
Komponistkollegaen Kasper Rofelt anmelder en Jexper Holmen-portrætkoncert på Østerbro i København, 12.04.2013

Efter syndfloden
Jexper Holmen anmelder Line Tjørnhøj-albummet Glimpse, hvor komponisten udnytter moderne teknik til at genopbygge civilisationen fra grunden, 08.08.2013