Seis-guiden: Isbjerg forude, myrer i bakspejlet

Alting forsvinder, men måske kan vi holde fast i det alligevel. En ung kammeropera genopliver et berømt skibsforlis som mordgåde, Bent Sørensen skriver nyt for strygekvartet og akkordeon, og Knud Viktors naturlyde kommer på museum.
Af
14. Januar 2019
– begivenheder, du skal holde øje med de kommende uger
  • Annonce

    © PR

Isbjergsk. Sorte paraplyer ligger spredt ud på et scenegulv og kigger op på én, hvis man besøger Matias Vestergårds Instagram-profil. Men hvorfor nu også gøre det? Jo, fordi hans nye kammeropera, Titanic – A Murder Mystery Opera, altså kræver lidt behændigt some-detektivarbejde, hvis man er nysgerrigt anlagt inden premieren. En pianistisk videoteaser fra dagen efter færdiggørelsen af det 90 minutter lange partitur afslører med sin Satie-beslægtede melankoli, at Vestergårds Instagram-navn, @gymnopedist, ikke er tilfældigt valgt. Og så har han i øvrigt samarbejdet med digter Lea Marie Løppenthin om librettoen: »we had bad feelings about this journey from the beginning / and onwards, this feeling stayed«. (DKDM, Kbh., 23.-24. jan.)

Myrelyd. En helt ny verden åbner sig, første gang man lytter til sine omgivelser direkte igennem en mikrofon. Det ved lydkunstnere måske bedst af alle, og mange har gjort en karriere ud af at dokumentere naturens og kulturens ‘skjulte’ lyde. Således også afdøde Knud Viktor, der dog først og fremmest var billedkunstner, men altså følte behov for at gøre brug af lyd for mest nøjagtigt at kunne gengive lyset og naturen i det sydfranske, hvor han boede i mange år. Sammen med Institut for Dansk Lydarkæologis genudgivelse af hans to eneste album i 2017 er den kommende udstilling Bjerget synger på Museet for Samtidskunst et tegn på, at Knud Viktor for alvor er ved at finde en plads i vores lydlige bevidsthed. Udstillingen byder bl.a. på kvadrofoniske opstillinger, fotografier, video og hjemmelavet optageudstyr – samt udgivelsen af et nyt, posthumt album. (Museet for Samtidskunst, Roskilde, 17. jan – 28. apr.)

Forsvindingsnummer. »Måske er jeg bange for, at min musik skal forsvinde,« fortalte Bent Sørensen, da Seismograf mødte ham i begyndelsen af 2018. »Jeg bliver ofte frygtelig sørgmodig, når den er blevet spillet, især efter de bedste opførelser. Jeg tænker: Hvorfor kan jeg ikke holde på det her, besidde det?« Interviewet foregik, dagen inden han havde deadline på et nyt værk, Dancers and Disappearance, som Den Danske Strygekvartet og Andreas Borregaard nu giver danmarkspremiere i selskab med kvartetter af Bach og Webern samt Jennifer Walshes Self-care for soloakkordeon. (DKDM, Kbh., ons. 23. jan. kl. 19.30.)