Taleorganets ballet

Booook er den første udgivelse, der i større omfang omhandler den engelske konkret- og lydpoet Bob Cobbings (1920-2002) kulturelle og kunstneriske virke. Bogen samler en række nye essays og interviews, arkivmateriale, billeder samt, ikke mindst, et rigt antal reproduktioner af hans værker.
Af
22. Januar 2016
Anmeldelse af Boooook: The Life and Work of Bob Cobbing

”Beyond the word”
I den første gennembladning bliver man straks draget ind af mængden af visuelle stimuli fra de mange sider af bogen, der er dedikeret til Cobbings konkretpoetiske værker: maskinskrevne bogstaver og ord i frit fald ned over siderne, moiréer af interfererende dobbeltskrift, snirklende rækker og flimrende mønstre, dynger af lingvistiske tegn ordnet i grafiske former. Til tider må man le af hans kvikke ordkløverier og permutations-eksperimenter, som når han i et digt skriver: ”a good fuck makes me feel like custard / a good feel makes me fuck like custard / good custard makes me feel like a fuck […]” (71). Andre værker gør én sprog-svimmel i forvirring mellem semantisk afkodning og visuel ekspressivitet.

Opslag fra bogen. Pressefoto

De fleste af Cobbings værker viger bort fra klassisk poetiske greb for at fremhæve sprogets sensoriske og kropslige potentiale som visuelt tegn eller som lyd. I et skrift fra 1969 proklamerede han:

”Poetry has gone beyond the word, beyond the letter, both aurally and visually. Visual poetry can be heard, smelt, has colours, vibrations. Sound poetry dances, tastes, has shape. […] Gone is the word as word, though the word may still be used as sound or shape. Poetry now resides in other elements.” (183)

For Cobbing var det visuelle og det lydlige udtryk i en intim relation, hvor det performative aspekt af sidstnævnte altid havde en rolle. Flere af hans værker ligner en slags grafiske notationer og blev også brugt som udgangspunkt for hans performances samt optagelser og lydværker. Med et fokus på kropslighed og lyd tog Cobbing så at sige litteraten Viktor Shklovskys definition af poesi som taleorganets ballet bogstaveligt.

Udover de eksperimenterende sproglige værker indeholder bogen et udpluk af hans (næsten) ikke-sproglige værker bestående af grafiske collager, mixed media assemblager, fotografier og monotypier samt billeder af Cobbing og hans omgangskreds, kopier af breve, flyers, avisudklip og andre dokumenter, der er blevet gravet frem fra Cobbings arkiver. Bogens format og tryk yder bestemt værkerne retfærdighed, og man får oplevelsen af sidde med de originale maskinskrevne værker i hånden.

Organisatorisk ildsjæl
Men det er ikke bare Cobbings kunstneriske virke og værker, som er interessant. De fleste af bogens essays vidner også om hans forskellige kulturelle initiativer og samarbejder. Igennem sit liv iværksatte og organiserede han et væld af events og workshops samt publicerede en række mere eller mindre kendte forfattere så som John Cage, Allen Ginsberg, Paula Claire, Brion Gysin og Maggie O’Sullivan gennem forlaget og forfatternetværket Writers Forum, som Cobbing etablerede i 1952 (og som eksisterer den dag i dag). Writers Forum fokuserede på ”the limits of poetry”, herunder ”graphic displays, notations for sound and performance, as well as semantic and syntactic developments, not to mention fun”, som han skrev i en beskrivelse af forummets aktiviteter og formål (29).

De forskellige essays, dokumenter og interviews med Cobbings bekendte og samarbejdspartnere giver indblik i hans ihærdige og kompromisløse arbejde for at gøre kunsten tilgængelig for alle (i nogle tilfælde ved at se lidt stort på copyright-loven). De fortæller historien om en mand, som ikke bare var optaget af sit eget kunstneriske udtryk, men som var en kulturel og kunstnerisk ildsjæl, der arbejdede ud fra den overbevisning at selv de mest eksperimenterende værker kunne blive værdsat af alle gennem aktiv involvering og åben diskussion. Cobbing startede og engagerede sig i et antal avantgarde- og undergrundsinitiativer så som Association of Little Presses, en sammenslutning af små uafhængige forlag, Destruction in Art Symposion, der undersøgte forholdet mellem ødelæggelse og kreation i kunsten, og så den som en kraft mod sociale og politiske forandringer, det kortlivede Antiuniversity, der var et forsøg på at placere uddannelse uden for etablerede institutioner samt foreningen Hendon Arts Together, som han grundlagde med det formål at bringe forskellige selv-organiserede kunstgrupper i det nordlige London sammen. På den måde var han en katalysator for en masse tværdisciplinære events og initiativer på Londons avantgarde scene.

De relativt korte essays og interviews i bogen ledsages, som nævnt, af en masse forskellige dokumenter. På sin vis kan man sige, at det måske kan være lidt ligegyldigt hvordan plantegningen til boghandlen Boooooks, som han og hans samarbejdspartnere aldrig fik lov at åbne (pga. en for højlydt fest inden lejekontrakten var helt i hus) så ud. Præcis hvordan anbefalingen fra en af de skoler, hvor han udtjente nogle af sine tyve år som skolelærer, lød er måske heller ikke så farverigt og fængende. Men, på den anden side, så bliver man på fascinerende vis opslugt af samspillet mellem alle disse dokumenter, teksterne som de ledsager og hans værker. Man får kendskab til den drivkraft til at opbygge de hverdagsrammer og gennemtærske administrative omstændigheder, som Cobbings, og mange andres, værker blomstrede frem fra. Således lader Boooook mestendels værkernes udtryk stå for sig selv for at fokusere på de organisatoriske rammer og kunstneriske samarbejder de opstod i. Dette efterlader dog god plads til at lade sig opsluge og forundre af værkerne.

Ud i alle sprogets kroge
Også Cobbings samarbejdede med andre kunstnere i realiseringen af sine værker berøres i essays og interviews. Således fortæller fx David Toop i sit essay om deres samarbejde i gruppen abAna, en gruppe der bestod af et hold musikere og Cobbing i fri improvisation. Ligeledes tog Cobbing i gruppen Birdyak ofte udgangspunkt i sine visuelle og tekstlige værker i undersøgelser af digtets og sprogets latente performativitet. For Cobbing var der en sammenhæng mellem det visuelle udtryk og det lydlige og performative. Således sammenkæder og understreger han denne forbindelse i et skrift om konkret poesi, som er reproduceret i bogen:

”B[oth] visual poetry and sound poetry incorporate elements of rhythm. One can move inwardly to a sound poem or interpret it in outward movement or dance. One can, by empathy, enter into the spatial rhythms of a visual poem, or can give it full muscular response. So both sound and visual poetry are steps to the arena. Visual poetry is the plan, sound poetry is the impulse; visual poetry the score and sound poetry your actual music for dancing.” (184)

Der skal ikke mange søgninger på youtube og ubuweb til før man har en god omgang lydværker og performances af og med Cobbing. Mange af disse deler titler med de visuelle værker, der er reproduceret i bogen. Boooook giver én lyst til at udforske alle disse og dykke ned i Cobbings jungle af værker der gransker sprogets visualitet og lydlighed. I hans værker og performances er der en refleksion over det intime forhold mellem sprog, mening, lyd og visualitet samt en undersøgelse af stemmen og sproget gennem performance og teknologi.

I ovenstående optagelse fra 2002 ser man den aldrende Cobbing i en solo opførelse af værket ’Worm’, som i en trykt udgave fra 1966 også er repræsenteret ovenfor. I en ekspressiv stil brøler han digtet ud i de farverige omgivelser. Steve Willeys essay beskriver de mange performative ansigter dette værk fik gennem Cobbings liv og de forskellige kreative kontekster det dukkede op i.

Cobbing var selvfølgelig langt fra den eneste som udførte denne slags kunstneriske eksperimenter med sprog, lyd og visualitet. I bogen berøres slægtskabet og samarbejdet mellem Cobbings sound poetry, den franske poésie sonore og den stockholmske text-ljud scene, hvilket giver inspiration til flere dyk ned i youtube og ubuwebs arkiver.

Cobbings arbejde, både som kunstner og som kulturel katalysator, er inspirerende og omfattende, og fortjener i højeste grad at blive bemærket som det gør i denne bog. Boooook tegner et billede af dette arbejde, et billede som primært er et fantastisk indblik i hans liv og værk, men også er et bidrag til vores forståelse af hvordan de eksperimenterende litteratur-, lyd- og performancescener har udviklet, blandet og forgrenet sig.

Omtalt i artiklen