Realisme

I 1929 tilkæmpede Stalin sig posten som kommunistpartiets ubestridte leder, og kultursituationen blev næsten øjeblikkelig afgørende ændret. Forfatteren Maksim Gorkijs krav om en disciplineret “socialistisk realisme“ i kunsten blev en kulturpolitisk doktrin – et slagord som ikke forlanger hvad vi i dag forstår ved “socialrealisme“ – kræver en socialt og politisk anvendelig kunst. I 1948 iværksatte centralkomitéen og Andrej Sjdanov (partiets chefideolog siden 1939) en kulturpolitisk vendetta vendt direkte imod alle ikke-realistiske kunstnere. Han krævede en konform, nationalt baseret socialistisk realisme, og på musikkens område vendte hans kritik sig direkte imod komponister som Prokofjev og Sjostakovitj.

Skrevet af Karl Aage Rasmussen 28. Juni 2012