TransPose

Blog-montage af Niels Rønsholdt.

  • Boy n the Hood

    14. februar 2012

  • Pige #2

    6. februar 2012

    Hun havde så ondt i røven, at hun blev nødt til at sidde på den ene balle helt ude på kanten af stolebænken. Hendes fly gik snart, hun skulle borde nu og ville for alt i verden ikke risikere at hendes rigtige navn blev gjaldet ud over hele lufthavnen. De tusindvis af mennesker der gik rundt her ville høre det. Han ville høre det og blive rasende. Hun flåede Gucci-toilettasken ud af æsken og cellofanet, lynede den op og tog hurtigt det sammenkrøllede silkepapir ud og lagde det sammen med emballagen ved siden af sig. Det faldt ned, så hun besluttede i stedet at lave en skraldepose af den shoppingbag hun havde fået den i. Det skulle gå stærkt nu, hun vidste, at han sad henne i Gate 46 og ventede og allerede var pissed over at hun ikke var tilbage. Hun begyndte at pakke de små ting op, bryde plomberingen og putte dem ned i toilettasken en for en. Åh, hvorfor fanden skal det være pakket så skide grundigt ind, først plastik, så cellofan, så pap, så cellofan igen, så plombering. Det hele skulle væk. Hun turde slet ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis han fandt ud af, hvad hun gjorde. At hun havde skjult 3500 af nattens indtjening for ham og nu var igang med at slette sporene. Hun havde gjort det mange gange før. Det startede med en enkelt mascara, og nu sad hun altså her med alt muligt makeup, parfumer, cremer, sæber. Næste gang ville hun se, om hun kunne få købt et smykke i stedet for. Så kunne man sgu da brænde penge af i en fart uden at skulle sidde her og pakke alt det fucking lort op. Og man kunne sælge det videre, hvorfor fanden havde hun ikke tænkt på det før? Eyelineren var den sidste. Hun maste den ned i toilettasken, lynede og puttede den ned i sin håndbagage, rejste sig og trippede hurtigt ned mod Gate 46 på de høje hæle.

     

  • Run For It #1

    1. februar 2012

  • Far

    14. december 2011

    You may need: Adobe Flash Player.

  • Pige #1

    13. december 2011

    Han væltede ud af døren, han var overhovedet ikke forberedt på at hun havde et gevær og at hun var vanvittig nok til at tage det frem på den måde, han var sindssygt bange, det kunne man se, det hele var vendt om nu, og som hans store krop halvfaldt hen over den hullede asfalt, ventede han kun på at føle den jagende smerte, når haglene flænser musklerne op eller at det pludselig skulle sortne. Han løb om bag en af de rødkalkede værkstedsbygninger, området var lukket af, han kunne kun komme væk gennem et af husene - et lille, hvidsprosset kvistvindue stod på klem en etage oppe, han løb op ad den spinkle brandtrappe og svang sig ud over gelænderet mens han holdt fast i tagrenden og begyndte så dinglende på en slags armgang langs tagrenden for at komme hen til vinduet. Så kom hun om hjørnet, trissede roligt på de tynde ben, med det tjavsede, lyse hår ned over ansigtet, de mørke øjenhuler, den blege hud, det hvide bomuldsundertøj hvor man kunne se aftegningerne af de små ufærdige bryster og med det sorte gevær hængende ned fra den ene arm, glinsende i solen, hun så ham med det samme og gik roligt hen imod ham, han hang og sprællede i tagrenden som begyndte at give efter, han prøvede at få neglene fæstnet i tagpappet, det så temmelig ynkeligt ud, syntes hun, hun hævede geværet lidt og skød fra hoften, hun vidste at hun ikke ville ramme noget, men det vidste han ikke, slet ikke, og chokket fik ham til at slippe og dratte ned, halvkvalt skrigende som en stor hund, der er blevet sparket af sin ejer.

  • Pokerface

    5. december 2011

    You may need: Adobe Flash Player.