01.11.17

Det handler stadig om at lege med lyd

Reportage fra konferencen 'Young People, Composing and Contemporary Music'

Nordic Music Days indtog i år London sidst i september og komponist og musikformidler Lasse D. Hansen reporterer her fra konferencen 'Young People, Composing and Contemporary Music', der stillede skarpt på kompositionsarbejde med børn i alderen 8-11 år. Konferencen var en del et særligt fokus på børn og unge, komposition og nutidig kompositionsmusik, som arrangørerne fra de fem nordiske komponistforeninger i Nordisk Komponistråd har besluttet skal være en del af festivalen de kommende tre år.

»Hvad vil det sige at komponere? Snak lige et øjeblik med jeres sidemand om det«. 

Spørgsmålet stilles af Nancy Evans, der er Director of Learning & Participation hos ensemblet Birmingham Contemporary Music Group (BCMG). En 8-årig pige vender sig straks mod mig. »Betyder at komponere ikke at forme lyd?«, spørger pigen mig. »Øh… godt svar!«. Hun er elev på Charles Dickens Primary School i London og vi sidder på gulvet sammen med hendes ca. 30 klassekammerater, der alle er klædt i røde skoleuniformer, i et stort lokale øverst i Southbank Centre med udsigt over Themsen, London Eye og Big Ben.

Rundt om os ligger linealer, kasseroller, kamme, spraydåser, skruer, melodikaer, iPads, støvsugerslanger, velcrobånd, tamburiner og alskens perkussioninstrumenter og genstande, som eleverne kan bruge, når de om lidt skal i gang med at komponere deres egen musik. De har ikke komponeret før, men har for et halvt år siden modtaget undervisning i at spille ukulele gennem det såkaldte Whole Class Ensemble Tuition-system, hvor de engelske skoleklasser lærer et instrument. Violin er selvfølgelig det mest almindelige, men andre instrumenter som tenorhorn eller ukulele er også mulige.

I dag møder Nancy Evans børnene for første gang. Workshoppen lader børnene udforske BCMG’s såkaldte Music Maze-tilgang, der er et sæt kompositionsressourcer, baseret på klassiske komponisters strategier og processer, som kan anvendes til at understøtte børn og unges egen komponering. Workshopene finder sted ca. en gang om måneden og afholdes både for børn og unge musikere og ikke-musikere.

Initiativet er ét af mange, som BCMG har søsat med henblik på at engagere publikum i kompositionsmusikken. Men engagementet i sig selv er ikke mål nok. Det skal ske med det rigtige fokus, betoner Nancy Evans:

At engagerer børnene i musikken på en meningsfuld måde, der ikke forsvinder i dyremasker og kendisser

»En del af vores drivkraft ligger i spørgsmålet om, hvordan vi kommer videre end Dyrenes Karneval«. Temakoncerter, hvor programlægningen bindes sammen af f.eks. en historie eller en bred overskrift har i mange år været en populær måde at lave familiekoncerter på, men det er ifølge Evans vigtigt, at workshoppene afspejler musikkens egentlige byggesten, ikke bare en ekstramusikalske tematik, og at den »engagerer børnene i musikken på en meningsfuld måde, der ikke forsvinder i dyremasker og kendisser«.

Et af de essentielle punkter er at udvælge et repertoire, der kan danne inspiration for elevernes eget kompositionsarbejde. På denne workshop tager hun udgangspunkt i et værk af den norske komponist Øyvind Torvund med titlen Neon Forest Space, som det London-baserede Riot Ensemble opfører senere på festivalen.

»Neon Forest Space. En meget fantasifuld titel! Lydverdenen er så forskellig fra, hvad eleverne nogensinde er stødt på før«, fortæller Evans begejstret.

»Én ting vi skal arbejde med er Øyvinds brug af norsk folkemusik som en slags ”funden musik”. Måske er der en måde at inkorporere en lille melodi, de allerede kan spille på deres ukuleler som en del af deres egen musik. Det handler dermed ikke så meget om den norske folkemusik, som det handler om ideen om en "funden musik", de selv kan bruge i deres arbejde.«

Denne tilgang, hvor inspirationen fra et bestemt værk bliver udgangspunkt for børnenes egne kompositioner, har i mange år fungeret som en måde at åbne elevernes ører for en musik, de ikke kender på forhånd. Ved at udvælge særlige karakteristiske elementer fra musikken som såkaldte ”byggesten” for arbejdet, kan børnenes gå de samme problemstillinger i møde som komponisterne – spørgsmål som: Hvordan sammensætter vi et meningsfuldt musikalske forløb? Hvordan skaber vi variationer? Hvordan udvikler vi stoffet igennem værket? – og lære om musikken ved at (gen-)skabe den selv.

»Meget af tiden ved børn ikke, hvordan de kan udvikle deres ideer. De er meget gode til at generere ideer, og så genererer de nogle flere og flere og flere – og så er dét deres komposition. Meget af det arbejde, jeg laver i Music Maze er derfor at give dem en fornemmelse for, hvordan de kan udvikle idéerne.«

Violinen er det foretrukne intrument blandt mange børn. 

At afmystificere kløften mellem publikum og musikken
Kunstneren og instrumentbyggeren Johan E. Andersson har kurateret de forskellige workshops og seminarer for Nordic Music Days i år. »De langsigtede overvejelser om måder til at udvikle vores viden om at arbejde med børn og nutidig musik handler om at sikre genrens bevarelse. Nutidig kunstmusik eksisterer ganske skjult i dag. Vi ønsker at introducere denne musik så tidligt som muligt, så børn bliver vant til at lytte til den og sætte pris på den.«, fortæller han. 

En af festivalens første indsatser har været at minimere afstanden mellem publikum og musikken, ved for eksempel at lade resultaterne af børnenes arbejde blive præsenteret som en del af programmet på lige fod med resten af koncerterne. »Alt sammen for at afmystificere og reducere kløften mellem publikum og musikken«.

Alt sammen for at afmystificere og reducere kløften mellem publikum og musikken

Da børnene på Music Maze-workshoppen får at vide, at de skal opføre deres musik i foyeren i Southbank Centre senere på dagen, spærrer de øjnene op og det begynder straks at pusle i flokken. Der er faktisk et publikum, der skal høre deres musik! 

Konferencens program med forskellige pædagogiske workshops, oplæg fra komponister og musikere, koncerter og opsamlings- og sparingsmøder med talerne for deltagerne, prøver at tilgå sit emne fra så mange forskellige vinkler som muligt ved at udforske samspillet mellem komposition, undervisning og læring i de engelske skoler, academies og colleges, såvel som i mindre formelle læringssteder.

Johan E. Andersson håber, at dette første skridt vil udgøre startskuddet til at opbygge et netværk, der både omfatter folk, som arbejder med unge mennesker og folk, der er involveret i nutidig kompositionsmusik, og som i det lange løb kan begynde arbejdet med at introducere musikken for børn og unge over hele Norden. Planen er at udvikle og udveksle kompositionsmetoder, der kan bruges af musiklærerne i skolernes musikundervisning.

Composing, performing, listening
Det var oplagt, nu hvor festivalen skulle finde sted i London, at invitere de britiske foregangsmænd til at dele og præsentere deres erfaringer på området. I Storbritannien er musik et obligatorisk skolefag indtil 14-årsalderen og siden 1987 har komposition været en officiel del af eksamenspensummet i the British National Curriculum og GCSE (General Certificate of Secondary Education). Med pionerer som f.eks. komponisterne Peter Maxwell Davis og Benjamin Britten, John Paynter og den nulevende canadiske R. Murray Schafers massive arbejde på området, har kompositionsaktiviteterne således også tidligere været en del af musikundervisningen.

Mange musiklærere er skolede som musikere og ikke som komponister, så der har længe været behov for en efteruddannelse i de kompositionsbaserede aktiviteter. Sådan en uddannelse har organisationen Sound and Music, der er en såkaldt National Portfolio Organisation under det engelske kunstråd – mere eller mindre tilsvarende SNYK i Danmark – udbudt de seneste år. Judith Robinson, der er Creative Project Leader for uddannelse hos Sound and Music, fortæller om uddannelsen. 

»Det er en 2-årig deltids-masteruddannelse, som de studerende skolelærere selv betaler. Det er meget individuelt, hvad de forskellige undervisere har brug for i deres undervisning, så uddannelsens formål er optræningen og understøttelsen af lærerene, så de kan lave de kompositionsrelaterede aktiviteter med børnene, der er relevant i deres skole. Grundlæggende formulerer lærerne et personligt projekt, der eksempelvis inddrager deres egen skoleklasse. Herefter former uddannelsen sig i tre trin: planlæg, udfør, evaluer. En såkaldt ”action-research”.« 

Men hvad lærer børnene faktisk og hvorfor lærer de det? Det var en af de meget vigtige ting, vi tænkte på i Music Maze: Idéen om at lære og udviklingen i læringen

Uddannelsen akkrediteres ved Birmingham City University, hvor Martin Fautley er Professor of Education. Han er en af konferencens andre talere og har bl.a. samarbejdet med Nancy Evans om udviklingen af de førnævnte Music Maze-workshops for BCMG og med Judith Robinson og Sound and Music om efteruddannelsen af musiklærere fra de engelske skoler i kompositionsrelateret arbejde.

»Det er meget nemt at planlægge aktiviteter og jeg er rimeligt sikker på, at en af de ting, komponisterne bliver rådet til, når de skal arbejde med børn er: "Hold dem travle", fortæller Martin Fautley. Men hvad lærer børnene faktisk og hvorfor lærer de det? Det var en af de meget vigtige ting, vi tænkte på i Music Maze: Idéen om at lære og udviklingen i læringen.«

Det meste af Martin Fautleys forskning finder således sted i klasseværelserne, hvor han har et stort fokus på forståelsen af den musikalske læring og progressionen i læringen i forbindelse med komponering og kreativitet.

»På engelsk skelner vi mellem komponering og komposition. Og ofte forveksler vi de to. Så hvis idéen, når vi arbejder med små børn, er at arbejde mod en stor koncert til sidst, så vil dét drive kompositionsprocessen med henblik på at slutte ved kompositionen. Men komponister udarbejder kompositionen i deres hoveder efterhånden som de komponerer. Hvordan udvikler vi denne ressource hos børn? Det handler for børnene om at forstå, at der er en proces, der fører til et produkt. Og det er i processen at læringen foregår.«

I de britiske skolers National Curriculum of Music er læseplanerne baserede på tredelingen composing, performing og listening. Uddannelsesmyndighederne anvender ordenes nutids tillægsform i stedet for navneordet – composing i stedet for composition – for at formidle, at disse er aktiviteter som eleverne kan engagere sig i i løbet af deres skolegang i modsætning til alene at studere og vurdere de store komponisters værker. Blot en generation tidligere var denne idé næsten ukendt. Eleverne kunne højst efterligne de enklere værker af visse ”godkendte” mestre. Tredelingen har også til formål at betone, at aktiviteterne er noget, som enhver skoleelev kan forventes at gøre, ligesom alle kan forventes at læse og skrive. 

På Scenen med hele orkesteret. 

Danske initiativer
I Danmark er der derfor også etableret en række initiativer på området, der forsøger at bygge bro mellem børn og unges eget musikalske arbejde og de professionelle komponister. F.eks. udbyder Syddansk Musikkonservatorium to masteruddannelser i musikformidling, der ligesom Sound and Musics uddannelse tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på to år.

Jeg møder Katrine Gregersen Dal, der er sekretariats- og projektmedarbejder hos Dansk Komponistforening, på en café foran Southbank Centre til en snak om foreningens tanker bag det treårige festivalfokus og foreningens øvrige indsatser på området.

»I de fem nordiske komponistforeninger, der arrangerer Nordic Music Days, snakkede vi om at lave noget langsigtet med børn, unge og komposition. Både som en linje fra år til år når værtsskabet skifter mellem de nordiske lande og som en vidensopsamling, der sikrer en kontinuitet og som et samlet projekt, vi alle opprioriterer.«

På engelsk skelner vi mellem komponering og komposition. Og ofte forveksler vi de to. Så hvis idéen, når vi arbejder med små børn, er at arbejde mod en stor koncert til sidst, så vil dét drive kompositionsprocessen med henblik på at slutte ved kompositionen

Ligesom konferencens kurator, Johan E. Andersson, mener Katrine Gregersen Dal, at det er vigtigt at børnenes kompositionsarbejde bliver en integreret del af festivalens program. Selvom det først er fra i år at dette fokus er officielt har arbejdet allerede været en stor del af tidligere festivaler.

»Et eksempel hvor det lykkedes rigtig godt, var allerede under Nordic Music Days i Reykjavik i 2011, hvor 70 elever fra islandske musikskoler opførte værket Velodrom af Østen Mikal Ore ved en stor koncert, som alle var enige om var på højde med resten af festivalens program.«

Hun understreger, at det i Nordisk Komponistråd har været lige så vigtigt at opprioritere de komponister, der involverer sig i projekterne, så de også får noget ud af samarbejdet:

»I år er det for eksempel vigtigt, at der bliver igangsat en vidensdeling mellem komponisterne. På den måde er der hele tiden en udveksling af metoder og vi kan samle viden op fra år til år, der kan fungere som en slags opkvalificering for dem, der laver de her projekter.«

Det fælles fokus er allerede begyndt at afspejle sig også i andre initiativer. De finske arrangører af næste års festival i Helsinki har eksempelvis specifikt opfordret komponister til at indsende værker, der henvender sig til børn.

Ved siden af det fællesnordiske samarbejde har Dansk Komponistforening igangsat en række forskellige samarbejder, f.eks. en ugelang kompositionscamp for børn over sommerferien i samarbejde med Børnekulturhus Ama´r, hvor fem af foreningens komponister på skift vejleder børnenes arbejde. Derudover også et årligt tilbagevendende samarbejde med Spil Dansk, hvor komponister som en del af de såkaldte kommunepakker både besøger landets musikskoler som mentorer for eleverne og afholder en række heldags-masterclasses for musikskoleelever over hele landet. Dansk Komponistforenings allernyeste initiativ gør det muligt for alle uanset alder at søge et mentorforløb på 16 undervisningsgange hos en professionel komponist.

Udover de her nævnte danske initiativer på området er der flere og flere, der får øjnene op for værdien af disse projekter, der typisk arrangeres af organisationer (f.eks. Musik & Ungdoms årlige kompositionsworkshop for unge musikskolelever, New Music Days, der hvert år afholdes i en ny kommune), ensembler (f.eks. Figura Ensembles Små komponister, et workshopkoncept, målrettet skoler, musik- og kulturskoler, symfoniorkestre, ensembler, kommuner, festivaler, kulturhuse og mange andre) og festivaler (f.eks. SPOR Festivals SPOR New Music School, der efter at have afsluttet en indledende treårig periode netop er blevet sikret de kommende tre år gennem støtte fra Det Obelske Familiefond). 

At lege med lyd
I London bevæger vi os tilbage ind i Southbank Centre, hvor resultatet af dagens kompositionsworkshop nu skal opføres. Ti ad gangen indtager børnene scenen i centrets foyer for at fremføre deres værker, dugfriske fra arbejdslokalet. Børnenes blik er under opførelsen rettet skarpt mod hinanden for at huske alle aftaler og signaler til det næste afsnit i forløbet. Efterhånden som lydene af rasleæg inden i bongotrommer, beatbox, jungleråb og en lille melodika-vals blander sig med centrets konstante lydkulisse af mennesker på farten, telefonsnak over kaffekrus og aktivitet på tværs af seks åbne etager, samler der sig et publikum om scenen. Ikke kun festivalens gæster, men også tilfældige forbipasserende stopper nysgerrigt op for at opleve de tre uropførelser af en sær og legende musik.

»Jeg tror, at de her projekter får børnene til at se, at det som de gør ikke er så vildt forskelligt fra, hvad de professionelle komponister gør.«, fortæller Nancy Evans fra BCMG. »Børnene bruger meget mindre sofistikerede musikalske materialer, men«, som hun understreger, »det handler stadig om at lege med lyd.« 

Young People, Composing and Contemporary Music, konference under Nordic Music Days, 28. september - 1. oktober 2017

Startende med Nordic Music Days-festivalen i år og de kommende to år har Nordisk Komponistråd valgt at lægge særlig vægt på ungdom, komposition og nutidig kompositionsmusik. Årets konference Young People, Composing and Contemporary Music fokuserede på at arbejde med yngre børn i alderen 8-11 år.

Andre workshops end de her omtalte inkluderede A4 Room: Come and Play Nordic Music med den engelske komponist Fraser Trainer, baseret på kompositioner fra det svenske The Great Learning Orchestra; Aspects of Leaving. CoMA Scratch Orchestra, hvor amatørmusikere lærte et stykke af Per Nørgård; Big Joik Sing, hvor folk i  alle aldre kunne lære den traditionelle joik-sang; og Come and Sing: Faroese Choral Workshop, der afsluttedes med en opførelse af færøske folkesange og ballader arrangeret for amatørkor.

Lasse D. Hansen er komponist og har de seneste år vejledt utallige børn og unge på kompositionsworkshops i hele landet i samarbejde med f.eks. SPOR Festival, Musik & Ungdom og Spil Dansk.