30.08.17
Foto: Tore Juncher.

Rum/Klang – et anarkistisk lydkunstgalleri

Interview med Adam Veng fra Rum/Klang – lydkunstgalleri i Jyderup

Værket 'The Dusk of the Fifth Sun' af den mexicansk-amerikanske kunstner HEXORCISMOS åbnede d. 28ende juli på galleriet Rum/Klang i Jyderup. Det er galleriets tredje udstilling siden åbningen i foråret. Seismograf har mødt en af initiativtagerne bag til en snak om kuratering af lydkunst, provins og anarkisme.

For omkring et halvt år siden skete der noget ret enestående i provinsbyen Jyderup. Midt på hovedgaden ved siden af det lokale pizzaria åbnede et lille galleri. På facaden står der Rum/Klang – et navn, der indikerer, at det 20 kvadratmeter store galleri ikke er noget almindeligt galleri. Stedet holder åbent hver fredag for at udstille værker, der klinger: Rum/Klang er nemlig Danmarks første og indtil videre eneste lydkunstgalleri.

Tre udstillinger har galleriet Rum/Klang indtil videre faciliteret, og jeg tog turen til Jyderup i juli for at opleve værket The dusk of the Fifth Sun af den mexicansk-amerikanske kunstner HEXORCISMOS, og efterfølgende fik jeg en snak med Adam Veng, som er en af de tre initiativtagere til stedet.

Den Femte Sols nedgang
Det første, der springer i øjnene, når man træder ind i HEXORCISMOS aktuelle udstilling, er en iPhone, der hænger i en kæde i midten af lokalet. I rummets hjørner er der placeret fire træpiedestaler i hver sin farve alle med et stearinlys på toppen. På træpiedestalerne er der monteret en bevægelig mannequinhånd, hvor der på en af fingrene er sat en fidget spinner fast.

Mannequinhånd med fidget spinner. Foto: Tore Juncher.

HEXORCISMOS værk er et interaktivt elektronisk droneværk, der i sin visuelle tematiske udarbejdelse sammenstiller en ældgammel aztetisk skabelsesberetning med moderne forbrugskultur. På udstillingsarket kunne jeg læse: »I dag lever vi i den Femte Sols Tidsalder, hvorom den aztekiske kalender Tonalpohualli har forudsagt: Når mennesket bevidner Jordens sol stå i midten af de fire søskende, er det et tegn på Den Femte Sols nedgangs komme.« Det blev klart for mig, at de fire trækonstruktioner repræsenterede de fire søskendesole, og at iPhonen i midten repræsenterede den femte sol.

En påvirkelig lydmasse
Den elektroniske lyddrone, der bølgede fra rummets fire højtalere, kunne jeg og andre besøgende påvirke ved at interagere med rummets objekter. Jeg kunne svinge kæden med iPhonen og høre lydmassens frekvensområde bevæge sig rundt i en symbiose med kædens svingninger. Jeg kunne også bevæge mig hen til en af mannequinhænderne, hvor lyssensorer styrede forskellige filtre, som således blev åbnet eller lukket, hvis jeg tog hånden hen foran stearinlyset. Samtidig kunne jeg også "choppe" i signalet og skabe små nuancer ved at dreje på de påmonterede figdet spinners, der også forstyrrede sensorernes lysindtag.

Iphonen svinger i rummet. Foto: Tore Juncher.

Værket arbejder altså med oversættelsesprocesser, dels fra bevægelse til lyd og dels fra lys til lyd. Dette kunstneriske greb er typisk for den mexicanske-amerikanske lydkunstner, hvis borgerlige navn er Moisés Horta Valenzuela. I forbindelse med udstillingen har Moisés, der ellers er bosat i Berlin, opholdt sig på Jyderup Højskole og undervist i netop denne teknik til at oversætte rådata – det være sig lys, bevægelse, hjernebølger og andet – til lyd.

Dette oversættelsesgreb kombineres i Moíses’ værker med en STEIM-æstetisk tilgang, hvor den kropslige interaktion er elementær, og hvor det ikke altid er til at forudsige, hvordan elektronikken opfører sig, når man interagerer med den.

Modernitetens irrationelle væsen
Da jeg spørger Adam Veng om overvejelserne omkring kurateringen af The dusk of the Fifth Sun, fanger han an til en diskurs, jeg ikke havde set komme:

»Vi på Rum/Klang har en ambition om at prøve at vise en anden side af den danske lydkunstscene, som typisk er lydkunst lavet af hvide mænd fra Vesten. Vi synes, det kunne være interessant at vise, hvad sker med lydkunst andre steder i verden og gøre op med den forestilling om, at det kun er i Europa og USA, at der bliver gjort landvindinger inden for de eksperimenterende kunstformer.«

Han fortæller indlevende om Moisés’ opvækst i den mexicanske by Tijuana, der ligger klods op af den amerikanske grænse, om hans pendlertilværelse mellem de to lande, om hvordan han var med til at starte den elektroniske scene i Tijuana og om hans nuværende kosmopolittilværelse i Berlin.

Moisés er med andre ord en person for hvem grænser er et flydende begreb – både geografiske og kulturelle grænser. Adam fremhæver, hvordan denne kulturelle dynamik mellem traditionel mexicansk kultur og den udtalte forbrugerkultur i USA er afspejlet i værket. Og han uddyber:
 
»Værket baserer sig på en myte fra aztekiske skrifter, men er i sin form og udtryk moderne og undersøger, hvad der opstår i de her glitches i moderniteten. Hvordan kan modernitetens uintentionelle og irrationelle væsen udstilles? Og hvordan kan det reflektere en ældgammel skabelsesberetning fra gamle skrifter fra lang tid før vores tidsregning?

Der sker noget i det her spændingsfelt, som vi i Rum/Klang synes er rigtig interessant at eksponere, fordi det viser kunst i fremdrift. Det viser, at kunst ofte sker fra et meget usikkert standpunkt, og at der kan ske utrolig mange interessante ting, når det bliver gjort solidt i en installation.«

Mennesket i forhold til dets omgivelser
Måske er den falmende tidsalder, som værket skitserer, en tid hvor den grænseløse identitetsdannelse er ved at bukke under for isolationitisk politik og nationalisme, og hvor reel snak om en grænsemur gør det svært at føle sig mexicansk og amerikansk på samme tid.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at værket er indhyllet i en politisk agenda, selvom det ikke er helt entydigt, hvor kritikken rettes hen. Værket kan udsættes for mange fortolkninger, og da vi kommer ind på emnet reflekterer Adam:

»For mig er Den Femte Tidsalder et bristepunkt for moderniteten, hvor modernitet, som baserer sig på rationalitet og effektivisering, lige pludselig begynder og være irrationel, ineffektiv, klodset, underlig og enormt fejlbarlig.«

Adam lægger an til en tematik, som ikke kun er fremtrædende i The dusk of the Fifth Sun, men som har fungeret som et helt grundlæggende element i alle de værker, Rum/Klang har udstillet indtil videre:

»Vi har gået efter at vise den store adspredelse, der er i lydkunstens udtryksformer. Det første værk, vi udstillede af Jacob Kirkegaard var et audio-visuelt værk, der tematiserede menneskets forhold til naturen. Senere udstillede vi Alex Mørchs algoritmisk programmerede robotter, der stiller spørgsmålstegn ved automatisering, og hvor man mere 1:1 kunne se et objekt, der laver noget lyd. Nu er det et interaktivt værk, som reflekterer over Den Femte Tidsalder.

Men jeg synes, der er en rød tråd i de spørgsmål, som har rejst sig i alle de udstillinger, vi har haft til trods for deres forskellige udtryksformer. Det har helt grundlæggende handlet om mennesket i dag i forhold til vores omgivelser, som vi så ofte tænker, at vi er herre over, besidder og magter.«

Til fernisering på 'The dusk of the Fifth Sun' af den mexicansk-amerikanske kunstner HEXORCISMOS. Foto: Tore Juncher.

Ambitionen
I lydkunstrummet i Jyderup er væggene malet sorte, og da jeg spørger ind til de sorte vægge, svarer Adam først, at idéen om at mørklægge lokalet udsprang af et ønske om at skærpe det auditive fokus, men hans svar bevæger sig hurtigt over i en større snak om boligpriser og iværksætterdrivkraft:

»Det er var et forsøg på at nulstille det visuelle. Det er meningen, at man skal lytte og se på de genstande, der er i rummet, men det var også for at lave et statement om, at det her er et galleri, der ikke er lige som nogle andre gallerier i Danmark. Vi udstiller kun lyd.  

I starten troede de lokale, at der skulle åbne en ny tatovør. Lokalet har en historik for at være en tatovør, senere en slikbutik, og nu er det så et lydgalleri. Da vi overtog, lokalet havde det stået tomt i lang tid, og det er lidt historien i Jyderup. Huslejen er alligevel så tilpas høj på de fleste erhvervslejemål, at de ikke kan løbe rundt og dem, der ejer dem, bor ikke Jyderup selv. De bor måske i Spanien og kan trække det fra i SKAT, så for dem er det ikke et kæmpestort problem. Og det er jo ærgerligt, for der er initiativer, der rigtig gerne vil skabe noget i de her tomme rum.«

Den lokale forankring er noget galleriet er meget opmærksomme på, og initiativet læner sig på den måde op ad andre danske lydkunstprojekter som THE overHEARD og Stuer Tracks, der også arbejder med en bred formidling af lydkunst.

»Det var en af vores tanker, da vi først skulle formulere vores ambitioner, at vi ville gøre det til et sted, der eksponerer lydkunst til et publikum, der måske ikke ved, hvad lydkunst er. Men at vi også gerne vil prøve at gøre det til et samlingssted for lydkunst i Danmark. Vi vil gerne prøve at slippe den her arrogante fordom om, at det kun er mennesker i storbyen, der er interesseret i de kunstformer, der ikke er et billede på en væg eller en skulptur.«

Galleriet midt i hovedgaden i Jyderup. Foto: Tore Juncher.

Et anarkistisk lydkunstgalleri
Det går i løbet af min snak med Adam Veng op for mig, at det at drive et lydkunstgalleri for ham handler om mere end ”bare” at udstille nogle fede værker. Dels handler det om at starte et kulturliv i en efterladt provinsby, men det handler også om igennem kurateringen af lydkunstnere at bringe større emner på dagsordnen som eksempelvis etnocentrisme og køn:

»Vi ser rigtig meget frem til, at vi også begynder at udstille værker lavet af kunstnere, der identificerer sig selv som kvinder.«

Rum/Klang er et sted, hvor der er plads til alle. Det lader til at være den drivende tanke bag stedet, og Adam understreger, at alle som måtte ligge inde med et brændende ønske om at få et lydkunstprojekt ført ud i livet, er velkomne på galleriet.

»Vi drømmer om, at Rum/Klang bliver et fysisk samlingspunkt for lydkunstnere i Danmark. At vi kan holde nogle halvårlige møder, hvor folk, der interesserer sig for lydkunst, kan komme og spise med og give deres inputs til, hvad de gerne vil have sker på stedet. Det har jo trods alt kun eksisteret i fem måneder, så der er jo masser af tid til at lave rigtig fede ting, og vi vil gerne drive det som et anarkistisk sted. Hvis man gerne vil noget der, så skal man gøre det, og vi vil gerne hjælpe med at lave nogle fondsansøgninger til det.«

Så hvis man interesserer sig for lydkunst, så er der altså nu en grund til at tage til Jyderup – det tager kun en time i tog! Udstillingen The dusk of the Fifth Sun holder åbent for sidste gang den 1. september, og Rum/Klang præsenterer hver måned en ny udstilling, som annonceres via deres facebookside.