Trondheim Solisterne har siden deres grundlæggelse i 1988 udviklet sig til et kammerorkester med internationalt renommé og en stærk og entusiastisk spilleglæde. Hør dem med akkordeonsolisten Frode Haltli i førsteopførelsen af danske Bent Sørensens akkordeonkoncert og i med musik af Grieg og Tjakovskij.
Trondheim Solisterne blev grundlagt sidst i 80’er i samarbejde med Musikkonservatoriet i Trondheim med henblik på, at musikstuderende kunne samle professionel koncerterfaring. Men siden Øyvind Gimses tiltrædelse som kunstnerisk leder er det gået stærkt: Orkestret har samarbejdet med anerkendte navne som den svenske klarinettist Martin Fröst, pianisten Leif Ove Andsnes og violin-divaen Anne-Sophie Mutter.
Programmet denne novemberaften er en blanding af meget populære nordiske og russiske toner: Griegs Holberg-suite og Tjajkovskijs Strygerserenade – og den danske 1. opførelse af Bent Sørensens It is Pain Flowing Down Slowly on a White Wall for soloakkordeon og strygere.
Aftenens solist er den prisbelønnede norske akkordionspiller Frode Haltli. For sit debutalbum Looking on Darkness (2002) modtog Haltli den prestigefulde Spellemansprisen i klassen samtidsmusik. På albummet var musik af Bent Sørensen, Asbjørn Schaathun, Magnus Lindberg, PerMagnus Lindborg og Maja Ratkje.
Haltli er uddannet ved solistklassen ved Det Kgl Danske Musikkonservatorium
It is Pain Slowing Down Slowly on a White Wall opføres flere steder i Europa i oktober og november. Læs mere