08. Jan
2012
15:00

Nytårskoncert med GÁMAN

Bolette Roed (blokfløjte), Rune Tonsgaard Sørensen (violin), og Andreas Borregaard (accordeon) udgør trioen "GÁMAN" - et oldnordisk ord for glæde og fornøjelse. GÁMAN spiller forrygende folkemusik samt ny kompositionsmusik fra de nordiske lande. De sætter det gamle over for det nye, det legende og improviserede over for det stramt komponerede. Det ene øjeblik står de op og giver folkemusikken hele armen, det næste sidder de dybt koncentrerede om et moderne nodebillede som kræver at de strækker instrumenternes klangmuligheder til det yderste.

I sommeren 2007 satte tre af Danmarks mest markante unge musikere hinandens talenter i spil. Sammenknyttet af deres fælles passion for folkemusik og ny kompositionsmusik udgør Bolette Roed, Rune Tonsgaard Sørensen og Andreas Borregaard i dag trioen GÁMAN. GÁMANs udgangspunkt er Nordisk musik, som de præsenterer overalt i Norden, fra små bygder til storbyernes kulturhuse og koncertsale.

Kunstner(e): 
Bolette Roed, Rune Tonsgaard Sørensen, Andreas Borregaard
Entre: Fri entré