15. Jun
2013
17:00

Blågårds Plads 6A
2200 København N

Open Form Festival

Manon Liu Winter, Franz Hautzinger, 4 Elements, Morten Carlsen, Bo Madvig

Open Form Festival inviterer til en eftermiddag og aften spækket med improviseret musik, udført af de ypperste danske og internationale musikere inden for feltet – heriblandt det københavns-baserede ensemble 4 Elements og de to østrigske musikere Manon Liu Winter og Franz Hautzinger.

Fri improvisation er musik, der ikke følger nogen regler udover de ideer og præferencer, som de udøvende musikere præges af undervejs. Genren er en legeplads for komponisterne, der skriver værker ved hjælp af åbne notationsformer, hvor det overvejende er op til de enkelte musikere at fortolke ”noderne”.

Foruden at præsentere en række værker inde for denne genre, sætter Open Form 2013 fokus på at synliggøre de kreative processer, der er i spil, når musikken opføres.
Musiker og komponist Morten Carlsen har i den forbindelse designet en app, hvor de forskellige musikere og elementer af musikken visualiseres med farver og former i bevægelser. Desuden er danseren Bo Madvig inviteret til at lægge krop til musikken.

Koncertkalenderen produceres i samarbejde med SNYK