30. Mar
2017
18:00

5e

Slagtehusgade 5e
1715 København

Bogudgivelse // Else-Marie Pade / Passive/Aggressive

Passive/Aggresive udgiver ny bog med tekster af Else Marie Pade og fejrer det med reception på 5E.

Else Marie Pades tekster udgives på tryk af Passive/Aggressive, der fejrer udgivelsen den 30. marts. Komponist Jacob Kirkegaard (der bl.a. står bag "Svævninger" og den flotte 3xLP-opsamling med Pades værker) viser nogle af hendes ellers ukendte partiturer og medbringer en lydoptagelse, hvor hun som ung fortæller om konkretmusikkens historie, som vil blive afspillet for første gang offentligt.

Om bogudgivelsen:

"Else Marie Pade – Samlede tekster" er på 88 sider og udgives i 250 eks. Teksterne beskriver Else-Marie Pades førstehåndsindtryk af mødet med konkretmusikken. Bogen indeholder, så vidt vides, alle udgivede artikler, skrevet af Else Marie Pade selv i perioden 1958-2004, derudover er der to transskriberede samtaler fra hhv. 1979 og 2005, der fremstår i sin fulde længde. Der er ingen remixes, biografier eller journalistiske vinklinger involveret. Bogudgivelsen finder sted i forsamlingshuset 5e i kødbyen.

Bestilling:

Man kan erhverve sig udgivelsen på aftenen (max. 2 eksemplarer per person). Det vil også være muligt at forudbestille udgivelsen via print@passiveaggressive.dk eller købe den i distribution på Fanø, i Aarhus, Aalborg og Odense. P/A er nonprofit og tryksagen udgives til produktionsomkostningerne. Opsætning af Sus. Risotryk, lasertryk, limbinding og beskæring hos Wilfred KLD Repro.

NB: Der arbejdes på en release i Aarhus også.

Koncertkalenderen produceres i samarbejde med SNYK