07. Apr
2017
14:00

Åhave Allé, 8600 Silkeborg, Danmark

The OverHEARD // Forest Megaphones

Installation med træmegafoner åbner i smukke omgivelser på Store Ø i Silkeborg.

Fredag den 7. april bliver lydskulpturen Forest Megaphones indviet i skoven på Store Ø i Silkeborg. Værket består af tre store træmegafoner, der fungerer som akustiske forstærkere og giver mulighed for at gå på opdagelse i naturens lyde. Installationen er lavet af den estiske kunstner Birgit Õigus og er en del af kunstprojektet The OverHEARD i forbindelse med Aarhus 2017.

Til åbningen vil naturvejleder Lars Nygaard fortælle om området og Silkeborgs natur. Herefter vil John Bøgelund Frederiksen, Kultur og Borgerservice-chef, byde velkommen, og lydkunstnerne Marie Koldkjær Højlund og Morten Riis vil præsentere kunstprojektet The Overheard og lydskulpturen Forest Megaphones. Multiinstrumentalisten Aksel Striim giver sammen med overtonesanger og guitarist Søren Sol Koldsen-Zederkof samt guitarist Nikolaj Rosengreen Pedersen koncert i træmegafonerne. Her får publikum blandt andet en helt særlig mulighed for at opleve instrumenter fra middelalderen og vikingetiden samt overtonesang, men de tre musikere vil også spille på mere nutidige instrumenter.

Forest Megaphones er en del af The OverHEARD:

The OverHEARD tuner ind på de overhørte lyde og inviterer alle til at være opmærksomme på omgivelsernes levende lydmiljøer og til at gentænke forskellene mellem lyd, musik og støj. Projekterne realiseres gennem tre forbundne kunstneriske greb, der vil gøre alle i stand til at skabe et foranderligt soundtrack til deres liv i 2017.

1. overHEARD UDENDØRS LYDSPOR: Seks udendørs lydskulpturer placeret rundt om i Region Midtjylland. 

2. overHEARD ONLINE LYDSPOR: Hjemmeside, hvor man kan blande den live-streamede lyd fra lydskulpturerne i hele 2017 - www.overheard.dk 

3. overHEARD KONCERTLYDSPOR: Live koncerter med bands og ensembler, der indarbejder det streamede lydlandskab i deres sange og kompositioner.

Koncertkalenderen produceres i samarbejde med SNYK