21. Apr
2017
20:00

Nørre Allé 7,
2200 København N

Global // MAARJA NUUT FEAT. HENDRIK KALJUJÄRV

Majstætiske lydlandskaber og fintfølende minimalisme fra Estland

Igennem Maarja Nuuts enestående stemme og intense udfoldelser på violin, skaber hun dyb og rørende musik, der tager afsæt i traditionelle estiske sange og mytiske historier. Med loop-pedal bygger hun lag af lydlandskaber op, der på én gang er majstætiske og minimale.

Nuut gæster Global i en særlig duo sammen med komponisten og musikeren Hendrik Kaljujärv, der giver Nuuts loopende sange en ekstra elektronisk kant. Sammen skubber de grænserne for musikken og udvider de soniske terræner.

De bevæger sig mellem en nedskåret og vokalbåret minimalisme, der sender tankerne mod baltiske skovlandsbyer, og eksperimenterende, bombastisk musik. Men de formår at præsentere de traditionelle melodier på en måde som er tro mod rødderne.

Koncertkalenderen produceres i samarbejde med SNYK