02. Sep
2017
14:00

02. Sep
2017
16:00

Københavns Universitet
Fredericiagade 18
1310 København K

Cph Art Week // Ursula Nistrup

Trio Space - et nyt video- og performanceværk, der udforsker forskellige rums auditive kvaliteter

Trio Space er et nyt video- og performanceværk skabt af Ursula Nistrup, der udforsker forskellige rums auditive kvaliteter. Tre musikere bevæger sig rundt i en bygning og i et udendørs landskab, mens de spillende og lyttende søger hinanden. Trioen er i kontinuerlig bevægelse. En proces, hvor rum på en og samme tid opdages og skabes af lyd. Trio Space præsenteres både som en film-screening på Medicinsk Museion – hvor værket også er filmet – samt som en live performance i Frederiksberg Have/ Søndermarken

Komponeret af Johannes Lund og Ursula Nistrup, performet af Johannes Lund (alt saxofon), Maria Bertel  (trombone) og Asger Hartvig (tenor saxofon).

Video screening:
Medicinsk Museion
Bredgade 62, 1260 København K
Lørdag d. 2. september
Screening kl 14.00 og kl 16.00

Live performance:
Frederiksberg Have/ Søndermarken.
3. september kl 15.00

Cph Art Week: SOUND & VISION
Under titlen SOUND & VISION sætter Cph Art Week fokus på de kunstneriske krydsfelter mellem lyd og billede. Kunstugen og de mange deltagende kunstinstitutioner vil se nærmere på den del af samtidskunsten, der integrerer lyd og musik som konkret kunstnerisk materiale, men også på de kunstnere, som finder inspiration i deres billedskabelse gennem lyd- og musikuniverser. Programmet vil både finde inspiration i de naturlige og menneskeskabte lyde, det analoge og digitale, det konceptuelle og det populære, det støjende, melodiøse og poetiske.
SOUND & VISION undersøger, hvordan vi gennem kunstens sammensætninger af billede, lyd og musik skaber og fortolker vor tids kulturelle og sociale identiteter.

Koncertkalenderen produceres i samarbejde med SNYK