17. Sep
2017
15:00

Vesterbrogade 3
1630 København V

Sommerklassisk // Nomade

Tivoli Copenhagen Phil og Tivoli Ballet Teater opfører værker med musik af bl.a. Steve Reich, Philip Glass og Arvo Pärt

Musik, dans og lysdesign mødes og slår gnister søndag den 17. september i den dramatiske og musikalske forestilling ”Nomade – musik i bevægelse”! På scenen i Tivolis Koncertsal bevæger musikere fra Tivoli Copenhagen Phil og dansere fra Tivoli Ballet Teater sig omkring hinanden i musik af bl.a. Arvo Pärt og Philip Glass.

To af Tivolis kunstneriske fyrtårne – Tivoli Copenhagen Phil og Tivoli Ballet Teater - slår sig sammen i en forestilling, hvor begge kunstarter bidrager til det samlede kunstnerisk udtryk. Musik og dans smelter helt bogstaveligt talt sammen i et nøje sammensat program, der kun kan opleves på denne ene dag i september.

Koncerten tager afsæt i et kort stykke af Steve Reich, hvorefter seks dansere træder i forgrunden og opfører Havets bevægelser til musik af Philip Glass. Dansen, lyset og musikken bliver til en helhed med et fælles udtryk. Koreografien til Havets bevægelser af lavet af Tivolis egen danser og koreograf, Poul James Rooney.

Derefter træder musikerne i forgrunden og spiller Variationer over et tema af Frank Bridge, et værk Benjamin Britten skrev som 24-årig, og som vækkede international opmærksomhed, da det blev uropført i Salzburg i 1937.

NomadeKoncerten slutter med balletten Nomade, der er bygget over Arvo Pärts Fratres for percussion og strygere. Balletten er koreograferet af Tim Rushton i 2001 og er ikke siden blevet opført herhjemme, hvilken kan være svært at forstå, når man læser anmeldelserne fra dengang: ”Tim Rushton har aldrig skabt noget så rent og smukt som denne ballet, og det er livsaligt at se de to dansekunstnere give sig hen til pulsen i det krystallinske musikstykke.” (Information, februar 2001)

Koncertkalenderen produceres i samarbejde med SNYK

LINKS