26. Sep
2017
19:30

27. Sep
2017
19:30

28. Sep
2017
19:30

29. Sep
2017
19:30

30. Sep
2017
17:00

Ekvipagemestervej 10
1438 København K

FIGURA Ensemble // Nedstigning

Urpremiere på opera om sorgens og afskedens væsen akkompagneret af både traditionelle og utraditionelle instrumenter

Nedstigning – underverdenen tur-retur; ny dansk opera over en af græsk mytologis mest elskede pars tragiske skæbne.

Den græske mytologi fortæller hvordan den unge nymfe Eurydike på sin bryllupsdag dør af et slangebid og må drage alene til underverdenen Hades. Hendes elskede Orfeus efterlades i knusende sorg, men beslutter sig for at følge hende i håb om, at hans sang kan formilde guderne og befri Eurydike fra det evige mørke.

Myten bliver i Nedstigning til en fortælling om sorgens og afskedens væsen frem til den uundgåelige men også forløsende afslutning. Nedstigning iscenesættes af den hollandske instruktør Marc van der Velden, og dramatiker Julie Maj Jakobsen har skrevet librettoen.

I Figura Ensembles opsætning medvirker Nana Bugge Rasmussen, mezzosopran og Teit Kanstrup, baryton, akkompagneret af fem musikere på både ældre, traditionelle og helt moderne instrumenter i Nicolai Worsaaes på samme tid nuancerede og skrøbelige musik. 

Figura Ensemble er i øvrigt nomineret til Nordisk Råds Musikpris 2017. 

Medvirkende: Nana Bugge Rasmussen, Teit Kanstrup, Anna Klett, Jesper Egelund, Frans Hansen, Gunhild Tønder og Idinna Lützhøft
Iscenesættelse: Marc van der Velden
Libretto: Julie Maj Jakobsen
Komponist: Nicolai Worsaae
Scenografi: Filippa Berglund 
Lysdesign: Raphael Solholm 
Lyddesign: John Fomsgaard 
Kostumer: Hanne Mørup
Producent: FIGURA Ensemble

Koncertkalenderen produceres i samarbejde med SNYK