13. Okt
2017
19:30

Mariagervej 6
8900 Randers

DJM / Randers Kammerorkester // fælleskoncert

Opera-ouverture, filmmusik og det store symfoniske udtræk

Studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium kaster sig ud i den helt store symfoniske musik ved to fælleskoncerter med Randers Kammerorkester:

Onsdag d. 11. oktober kl. 19.30 i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
Fredag d. 13. oktober kl. 19.30 på Værket i Randers

Musikken er fra tre forskellige perioder af musikhistorien – og fra tre forskellige musikalske scener: Operaen, koncertsalen og biografen!

Koncerten åbner med Mozarts muntre ouverture til operaen ”Figaros bryllup”. Så følger John Williams’ ”Escapades”, for altsaxofon og orkester; musik som Williams skrev til Spielberg-filmen ”Catch Me If You Can” (2002) med bl.a. DiCaprio og Tom Hanks. Sidste værk på programmet er Brahms’ elskede og lyse symfoni nr. 2.

Dirigenten for det hele er Casper Schreiber.  

Ungdommeligt orkester - og ungdommelig solist

Det bliver et meget ungdommeligt orkester, der spiller ved de to koncerter – de 36 studerende fra konservatoriet udgør langt størsteparten af musikerne i det samlede orkestret. Det er et led i de studerendes uddannelse, at de lejlighedsvis får lov at spille sammen med et professionelt orkester som fx Randers Kammerorkester – en begivenhed, som de har øvet sig rigtig meget op til.

Desuden er det den unge talentfulde saxofonist Lisa Nyberg, der er solist i værket for altsaxofon og orkester af John Williams. Lisa Nyberg vandt i foråret en intern solistkonkurrence på konservatoriet, hvor præmien netop var muligheden for at spille som solist med et professionelt ensemble. Det er en stor udfordring og en rigtig god træning for en helt ung solist at få sådan en opgave.

Der er fri adgang ved koncerten i Aarhus. 

Koncertkalenderen produceres i samarbejde med SNYK

LINKS