13. Okt
2017
(Hele dagen)

Kulturnatten // diverse

Københavns største årlige endagsbegivenhed byder også på musik og lyd

Overgaden - Institut for samtidskunst: Koncert // Jacob Kirkegaard og Niels Lyhne Lykkegaard
Komponist Niels Lyhne Løkkegaard og kunstner Jacob Kirkegaard uropfører et nyt fællesværk for cello og klarinet i deres udstilling Vestindiske Forestillinger. Værket vil være centreret om tonemøder og undersøger relationen mellem lyd, rum og krop. Der er mulighed for at se udstillingerne i hele åbningstiden.
Tidspunkt: 18:00 - 22:00

Møstings Hus: Koncert & dukkeforestilling under lysekronen
Oplev dukkemageren og scenografen Rolf Søborg Hansens fantasifulde dukkeforestilling for alle aldre specielt skabt til årets kulturnat. Træd ind i et forunderligt univers, hvor dukkerne forfører og fortæller! På aftenen præsenterer Strøm i samarbejde med Frederiksbergmuseerne en intim solokoncert med den anmelderroste pianist og komponist August Rosenbaum. Koncerten finder sted på første salen under lysekronen i Møstings Hus kl. 21 og igen kl. 22.15. Der vil være begrænset plads til koncerterne.
Tidspunkt: 18:00 - 00:00

Releasekoncert for Vanity Productions og Kalil på Johan Borups Højskole
I forbindelse med kulturnatten på Johan Borups Højskole holder pladeselskabet Posh Isolation release på co-founder Christian Stadsgaard projekt, Vanity Productions debut album, ”Only the Grains of Love Remain”. De slutter af med dj-set fra Khalil - H20P
Tidspunkt: 22:00-23:30 
Læs mere om udgivelsen her: Vanity Productions Release

Oplev fem forskellige koncerter på kulturfabrikken BAGHOLD 
Ny musik for elektrisk guitar, vokal, electronics og legetøj. Der er koncert-start hver halve time, hvor fem fremragende musikere improviserer i duo, trio, kvartet og kvintet:
Sofia Härdig (SE) – vokal, guitar
Jørgen Teller – vokal, guitar
Rex Casswell - guitar
Christian Rønn - electronics
Martin Klapper – gadgets, legetøj
Tidspunkt: 18:00 - 22:30

Lyd for både børn og voksne på Musikmuseet
Her kan du opleve Kalle fra Ramasjang og jazzpianist Henrik Gunde, tage på skattejagt i museets udstilling og se og høre gamle mekaniske musikinstrumenter. Du kan trutte i tubaen og kramme celloen i Det Klingende Museum. 
Tidspunkt: 18:00 - 00:00

Læs om de mange andre events og begivenheder her.

 

Koncertkalenderen produceres i samarbejde med SNYK

LINKS