28. Okt
2017
19:30

Blågårds Plads 6A
2200 København N

Sparkling Sound Festival 2017 // diverse

Dyk ned i facetterne af lyd, dans og lys til festivalen, som igen i år kan præsentere et stærkt program med både danske og internationale kunstnere

Aftenen åbner med den international anerkendte FRANCISCO LÓPEZ (E), der opfører sit berømte lyd-værk LÓPEZ IMMERSIVE SOUND for publikum siddende i rundkreds med bind for øjnene. Francisco López er kendt for sine utallige rejser, hvor han optager alt fra regnskove til bygninger i New York. Hans baggrund er industriel musik og field-recordings – hør et interview med ham her: http://www.redbullmusicacademy.com/lectures/francisco-lopez-technocalyps-now

SPACETIME HELIX - et fabelagtigt minimalistisk arbejde, der er baseret på interaktion mellem belysning og berøring af en roterende streng, der er udspændt fra Koncertkirkens loft til gulv. Intermedie-kunstneren MICHELA PELUSIO (I) står bag værket og hitter netop nu ved den meget anerkendte internationale festival MUTEK, der foregår i Buenos Aires, Montreal, Barcelona og Mexico. Hun akkompagneres af den græske elektroniske komponist, computer- og synthesizerspecialist STRATOS BICHAKIS (G) der bl.a. har optrådt i en aktiv vulkan og har en række fremragende installationer bag sig. http://maakali.org/LexusHybridArt/ http://stratosbichakis.github.io/

Fra den danske scene præsenteres hele 4 opførelser af nye værker og møder: SOPHIA MAGE (US) & TOKE TIETZE MORTENSEN – En stærkt expressiv nytænkning af en performance for solodanser og musiker på modular synthesizer & trommer.

Den kendte danske Reumertbelønnede performer og danser BO MADVIG optræder i aftenens program i et unikt improviseret møde med MICHELA PELUSIO & STRATOS BICHAKIS.

CHRISTIAN RØNN - opfører et nyt værk for Wurlitzer el-piano, der behandles i et særligt live elektronisk set-up. Rønn er kendt som fra utallige electronica og eksperimentelle koncerter og udgivelser og som film-komponist fra samarbejder med Peter Peter.

KMANN-TELLY ELCTRX MVRS: "Crash IT" Den mesterlige koreograf KENNETH KREUTZMANN har skabt et ekspressivt værk om menneskets afhængighed af IT / internet. Han har inviteret de to stærke unge dansere Mikaël Vivien Orozco Madsen og Vitor Hamamoto (BR) og det er med live synthesizer og Nintendo DS-10 af JØRGEN TELLER

Arrangeres af foreningen Alteration i tæt samarbejde med Dansehallerne, Koncertkirken og G((O))NG TOMORROW.

Foreningen Alterations arbejde med at arrangere nyskabende koncertrelaterede events har de seneste 5 år udmøntet sig i form af 2 festivaler med hvert sit fokus: SPARKLING SOUND FESTIVAL er for elektronisk ny musik, lydkunst og performance HY! FESTIVAL er for ekspansiv rytmisk musik med små ensembler, solister og poets oa.

Koncertkalenderen produceres i samarbejde med SNYK