04. Nov
2017
12:00

Bertel Thorvaldsens Plads 2,
1213 København K

G((o))ng Tomorrow Festival // Time is Local

Time is Local er en 12-timers komposition og live-installation skabt i et samarbejde mellem klangkollektivet We like We og lydkunstner Jacob Kirkegaard.

Værket er komponeret specielt til Thorvaldsens Museum og udvikler sig imellem tid og rum, komposition og lydkunst, såvel som elektronisk og akustisk lyd. 

11.30 Dørene åbner
12-24 Jacob Kirkegaard og We Like We: Time is Local 

Oplev Time is Local som stedspecifik lydinstallation fra den 5.-11.11 kl. 12-18

I samarbejde med Thorvaldsens Museum
**********************
TIME IS LOCAL
Time is Local er en 12-timers komposition og live-installation skabt i et samarbejde mellem klangkollektivet We like We og lydkunstner Jacob Kirkegaard. Værket er komponeret specielt til Thorvaldsens Museum og udvikler sig imellem tid og rum, komposition og lydkunst, såvel som elektronisk og akustisk lyd. 
Lydmaterialet tager udgangspunkt i ambiensoptagelser af 12 udvalgte rum på museet. Hvert rums ambiente egenlyd er blevet optaget, og gentagende gange spillet tilbage i samme rum. Ved denne spejlingsprocess af rummenes egenlyd opstår unikke kombinationer af resonanstoner direkte fra rummene. Disse klange er udgangspunktet for fortolkningen og instrumenteringen af Time is Local.

Selve lydinstallationen består af 12 højttalere placeret i hvert andet af museets 24 rum. Under den 12 timer lange event kan publikum bevæge sig frit rundt og opleve hvert enkelt rums lydlige og rumlige særprægethed i forhold til hinanden. Jacob Kirkegaard og de fire musikere i We like We vil også bevæge sig rundt i museet og spille live i forhold de præ-optagede lyde og kompositioner spillet ud af flerkanalssystemet.

Time is Local er en undersøgelse af lyd i tid og rum - en hyldest til den individuelle oplevelse af et nu. Muligheden for at arbejde og interagere med museets akustik og egenlyd, samt inspirationen af historierne bag Thorvaldsens statuer, har gjort kvintetten i stand til at skabe værket i en konstant dialog og et åbent samspil med værkets lokalitet. Gennem eksperimenter med ideerne om lyd i tid og rum, f.eks. positionering, bevægelse, forskydning og tilfældighed inviterer publikum til at træde ind i en organisk, multidimensional og dog personlig undersøgelse af museets lyd. 

Time is Local uropføres på Thorvaldsens Museum under G((o))ng Tomorrow Festival 4. november 2017. 
Udover den 12-timers live event d. 4 november vil værket kunne opleves som lydinstallation på museet seks timer hver dag under resten af festivalperioden.

Koncertkalenderen produceres i samarbejde med SNYK