05. Nov
2017
20:00

Rantzausgade 49
2200 København N

Brorsons Kirke // Jon Balke Siwan

Releasekoncert som blander mellemøstlig musik- og lyriktradition med barokstrygere på højeste niveau

Det anmelderroste ensemble Siwan har eksisteret siden 2007 med den norske pianist Jon Balke i front. Til november udgiver de deres anden plade, “Nahnou Houm”, på det tyske pladeselskab ECM Records. For at markere udgivelsen kan publikum 5. november komme med til Danmarkspremiere, når Brorsons Kirke lægger hus til ensemblets albumaktuelle materiale.

Jon Balke Siwan blander mellemøstlig musik- og lyriktradition med barokstrygere på højeste niveau. Ensemblet tæller 14 musikere. Foruden den norske komponist, dirigent og pianist Jon Balke består Siwan af Mona Boutchebak (vokal og oud), Derya Turkan (Kemence), Pedram Khavar Zamini (Tumbak), Helge Norbakken (percussion), sammen med Barokksolistene, som er otte strygere inden for såkaldt “tidlig musik”, ledet af barokviolinist Bjarte Eike – en af de bærende kræfter på den københavnske del af scenen.

Det nye ECM-album “Nahnou Houm” udkommer den 3. november. Albummet får urpremiere den 4. november i Oslo, og den 5. november kan man opleve det live i København, hvor albummet også er indspillet i foråret 2017 sammen med netop Barokksolistene. Koncerten præsenteres i fællesskab med Copenhagen Jazz Festival.

SIWAN is an orchestral adventure initiated in 2007. Combining musicians from Arabic and Persian cultures, improvisers and Baroque music, it creates a universe that points towards the Al Andalusia period with long stretches of fruitful coexistence between the three religions ‘of the book’. The poetry used is from this period and is performed in Arabic and Spanish.” – Jon Balke.

“Rarely during the course of a listening year does a recording strike such emotional depth as the Norwegian keyboardist and conductor Jon Balke’s latest ECM outing, the cross-cultural masterpiece “Siwan”. – Billboard.

Line-up: Mouna Boutchebak, vokal, Algeriet/Marseille Jon Balke, komponist og pianist, Norge Derya Turkan, violinist, Israel Pedram Khavar Zamini, tombak / zarb, Iran Helge Norbakken, percussion, Norge Bjarte Eike, barokviolin, Norge/Danmark Barokksolistene, strygerorkester, Norge

Jon Balke: Siwan (NO/IR/MA) – ECM releasekoncert
5. november, kl. 20.00 i Brorsons Kirke

Koncertkalenderen produceres i samarbejde med SNYK