14. Nov
2017
19:00

Bülowsvej 9, 5230 Odense

Jeppe Højgaard // Skrig Hvis Du Har Lunger

Et dystopisk værk med kirkeorglet som omdrejningspunkt.

Komponist og multiinstrumentalist Jeppe Højgaard er aktuel med en audiovisuel koncertrække i kirker i forbindelse med udgivelsen af albummet Skrig Hvis Du Har Lunger. Koncerterne byder på præpareret kirkeorgel, vokal, saxofon og støj; og til denne koncertrække, en udviddet besætningen med P. O. Jørgens på percussion og visuals af kunstnerduoen Manuals.

Kunstnerduoen Manuals arbejder med liveprojektioner af manuelt flytbare objekter, som oplyses med forskellige lyskilder. En smagsprøve på samarbejdet omkring Skrig Hvis Du Har Lunger her.

Albummet Skrig Hvis Du Har Lunger udkommer på Kontentum d. 3. november på LP og digitalt, som opfølger til den anmelderroste trilogi Gennem Glasset (2016). Alle kirkeorgel-optagelserne er outtakes fra albummet Orgelimprovisationer af Rasmus Kjær (Lydhør 2016), et album Jeppe Højgaard var producer på. Materialet er derefter blevet processeret gennemgribende og gjort til grundlag for et selvstændigt værk. Opgaven har således været at skabe det unikke personlige udtryk via en omformning af en andens udtryk, - noget som har været et vigtigt benspænd i den kreative proces.

Jeppe Højgaard siger selv om Skrig Hvis Du Har Lunger: 

“For mig er modsætningen et essentielt musikalsk omdrejningspunkt, som findes i min musik på mange niveauer. Men modsætningens modsætning - sammensmeltningen - ligger ligesom og gemmer sig bagved, og det er i virkeligheden den jeg forsøger at lokke frem. Og når det lykkes, er modsætninger ikke modsætninger mere, - så er det traditionsrige kirkeorgel smeltet sammen med støjen som to grundstoffer der danner et nyt stof.”

Man kan opleve Skrig Hvis Du Har Lunger i Koncertkirken i Blågaardsgade d. 8. og 9. november, i Vor Frue Kirke i Svendborg d. 13. november og i Th. Kingos kirke i Odense d. 14. november.

Medvirkende:

Jeppe Højgaard - komponist og tekstforfatter, vokal, keyboards, saxofon.

Rasmus Kjær Larsen – kirkeorgel(Under Byen, Frisk Frugt, Bisse, SVIN)

P. O. Jørgens - percussion(Peter Brötzmann, Evan Parker, Mats Gustafson)

Lars Pilgaard – guitar(Bisse, Klimaforandringer, SVIN)

Manuals: My Lambertsen og Freya Sif Hestnes - analoge live visuals, lys(Roskilde Festival, Phono Festival)

Foto: Simon Knudsen

Koncertkalenderen produceres i samarbejde med SNYK