15. Nov
2017
21:00

Dronningensgade 34
1420 København

Christianshavns Beboerhus // Bünger / Elving / Kirstein

Eksperimenterende toner på Christianshavns Beboerhus

Erik Bünger er en svensk kunstner, komponist og forfatter, bosiddende i Berlin. Omdrejningspunktet for Büngers musikalske virke er den menneskelige stemme og dens modstridende forhold til kroppen, til sprog, musik og teknologi. Stemmen behandles ikke som et fænomen, der giver anledning til personlig, menneskelig tilstedeværelse eller interpersonel kommunikation, men snarere som netop det, der tillader noget andet, radikalt umenneskeligt, at komme ind og tage kontrol over menneskekroppen. 

Jesper Elving (f. 1979) debuterede i 2006 med digtsamlingen Japan påske og har siden da udsendt en lang række værker: bøger, vægophæng, vinylplader mm. Han har været aktiv i forskellige lyd- og performancegrupper sammen med musikere, dansere og billedkunstnere som Sara Willemoes Thomsen, Anders Mathiasen, Bjørn Heebøll, Felia Gram-Hanssen, Troels Skov Nielsen, Anders Monrad, Jexper Holmen, Kristoffer Raasted, Anna Walther, Emil Palme, Sarah Hedegaard Pedersen og Tobias Kirstein. Jesper Elving har ofte fungeret som arrangør og kurator, og han har løbende benyttet mange forskelligartede lokationer til optrædener, bl.a. caféer, butikslokaler, varehuse, parker og fortove. Senest har han stået bag en arrangementsrække med koncerter, oplæsninger og udstilling på Mayhem og Det Kgl Danske Kunstakademi i København. Jesper Elving har modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstfond 2012-2015 og har to gange været nomineret til Weekendavisens Smalle Litteraturpris - Bukdahls Bet 

Tobias Kirsteins virke er for omfattende til at få det hele med her, men kort opsummeret er han kunstner, musiker, skribent og koncertarrangør for Mayhem (som han er medstifter af) og CLICK Festival og har i det hele taget gennem en længere årrække været toneangivende inde for den mere eksperimenterende musik, performance og lydkunst, hvad enten det er som udøver eller arrangør.
Kirstein optræder enten under eget navn eller i konstellationer såsom: CAAST (Cæcilie Trier, Asger Hartvig, Andreas Führer, Simon Latz), Lights People, TR Kirstein & Johns Lunds, og To\To, ligesom han har samarbejdet med bl.a. Tony Conrad, Pär Thörn, Jacob Kirkegaard, Janus Kodal, Kim Cascone, Leif Elggren, Kristian Vester/Goodiepal, CM von Hausswolff, Lars Skinnebach, Peter Laugesen, Jerome Noetinger, Jean Francois Pauvros, etc etc..

Union for open vocalism:
Et stemmespil: stemmen undersøger knuder, tidsspring og stemmen undersøger knuder, tidsspring og stemmen - som en besværgelse eller en fællessang i et fremtidigt stemmespil: Aftenens konstellation består afFrancesca BurattelliAndrea Green Novel og Holger Hartvig som alle undersøger stemmen med stemmen som værktøj. https://archive.org/details/unionforopenvocalism
http://www.francescaburattelli.com/una-voce-poco-fa/

Koncertkalenderen produceres i samarbejde med SNYK