23.04.13
Foto: Philip Lethen

Musikken har allerede gjort det selv

Fem korte til J.G. Thirlwell

I morgen spiller Manorexia for første gang nogensinde i Danmark i Marmorkirken i København. Bag Manorexia står J.G. Thirlwell, der for de fleste nok er mere kendt fra sit projekt Foetus, men som også har skrevet musik til Kronos Kvartetten, Bang on a Can, arbejdet sammen med bl.a. Red Hot Chili Peppers, Sonic Youth og skrevet filmmusik til Tim Burton. En multimusiker rammer landet – og seismograf/DMT har, via mail, stillet han fem korte inden ankomsten.

RH: Musikken på Manorexias nyeste album Dinoflagellante Blooms er ret svær at rubricere i forhold til nogen bestemte traditioner, ligesom du, med dine mange forskellige projekter, viser at du bevæger dig frit mellem genrer og stilarter. Giver et udtryk som ’tradition’ overhovedet mening for dig – og i forhold til Manorexia?

JGT: Ikke rigtigt. Efter at have lavet musik i årevis udvikler du dit eget ordforråd. Jeg synes ikke, at Manorexia lyder på en bestemt måde, men projektet har en klar identitet for mig. Der er ikke ét overordnet mål - andet end at skabe en bue af beslægtede kompositioner, der tager på en rejse sammen. Jeg planlægger det ikke fra starten. 

Men jeg har arbejdet i mange forskellige medier og dét påvirker, hvad jeg laver. For eksempel besluttede jeg halvvejs inde i processen med Dinoflagellante Blooms at mixe den både i stereo og i 5.1 surround. Det valg var inspireret af mit arbejde med lydinstallationer, så der har tingene påvirket hinanden. Siden det forrige Manorexia album er jeg også begyndt at spille med et live-ensemble. Jeg tænkte ikke over det, da jeg lavede pladen, men det har måske påvirket lyden alligevel.

RH: Hvordan er din kompositionsproces?

JGT: Det varierer fra stykke til stykke. Oftest har jeg en idé i hovedet, som jeg så forsøger at finde ud af hvordan man kan realisere. Nogle gange kommer det fra en samling lyde eller en stemning, som jeg vil arbejde med. Jeg arbejder sjældent improvisatorisk – som regel har jeg en forudgående idé eller et koncept, der styrer mit arbejde. Herfra er det en organisk proces, hvor det hele bliver mere og mere tydeligt efterhånden som jeg arbejder på et album.

Jeg kan ikke notere musik - så når jeg skriver strygekvartetter eller –arrangementer, så komponerer jeg med lydene i Logic, og skriver noderne ud herfra.

RH: Jeg har læst at du betragter dig selv mere som komponist end som musiker, fordi en musiker ofte bliver associeret med sit instrument. Men er laptoppen efterhånden ikke også bare et instrument blandt andre?

JGT: Jeg bruger ofte laptoppen som lydkilde i livesituationer, men i virkeligheden spiller jeg jo keyboard – og så fungerer laptoppen jo bare som en sampler eller til at manipulere lydene. I studiet indspiller jeg på keyboard – og computeren bruges til at flytte rundt på eller ændre lydene. Men jeg er ikke særligt dygtig til at spille nogen instrumenter. På mine tidlige plader, før sampling-teknologien, spillede jeg selv alle instrumenter. I virkeligheden kalder jeg mig nok bare ikke musiker, fordi jeg synes diskussionen er uinteressant.

RH: Musikken på Dinoflagellate Blooms er meget dramatisk og næsten filmisk. Kan man tale om at musikken har et sprog, et indhold eller forsøger at kommunikere noget?

JGT: Jeg synes meget af min musik på den ene eller anden måde er filmisk fordi den prøver at fortælle en historie, selvom der ikke er et narrativ. Musik har evnen til at gøre dette – og det er det, der gør den så smuk, uhåndgribelig og svær at definere. Jeg kan ikke sige med ord, hvad min musik kommunikerer. Musikken har allerede gjort det selv.

RH: Hvad kan vi forvente os af koncerten i Marmorkirken i morgen?

JGT: Det bliver en koncert, hvor jeg har udsat Manorexia kompositionerne for to violiner, bratsch, cello, slagtøj, klaver og laptop. Og så er det starten på en 10 dages tour i Europa.

 

Manorexia spiller i Marmorkirken torsdag den 25.4.2013.

Koncerten er arrangeret af artFREQ., CPH PIX og Wundergrund on Tour