Avantgarde–pioner, Helmut Lachenmann, holder offentlig forelæsning

27. Marts 2016

Den tyske komponist Helmut Lachenmann kan opleves ved en offentlig forelæsning d. 31. marts 2016 kl.16.30 – 18.00 på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Helmut Lachenmann beskrives som en pioner inden for avantgarde-musik. I slutningen af denne måned gæster han for første gang Danmark og holder en offentlig forelæsning. Lachenmann har især været banebrydende i og med sin udvikling af spillemåder på traditionelle instrumenter og brugen af akustisk frembragte støjelementer i sin musik. Ved forelæsningen vil Helmut Lachenmann netop tale på engelsk om sin musik og ny musiks rolle i det moderne samfund.

Efter forelæsningen vil dansk/tyske TRIO vis-à-vis opføre Lachenmanns værk temA

Der er gratis adgang, men kom i god tid for at være sikker på at få en plads. 

Hvad: Offentlig forelæsning ved Helmut Lachenmann
Hvor: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Ny Sal, Rosenørns Allé 22
Hvornår: Torsdag den 31. marts 2016 kl. 16:30 - 18:00