10.10.17

En lydlig akademisk praksis

Audio paperet – en relativt ny akademisk praksis – er omdrejningspunktet for et seminar på universitetet i Lund om denne nye disciplin og dens fremtid.

Inter Arts Center i Malmö huser dette seminar den 11. oktober, hvor en række musik- og lydforskere præsenterer nye arbejder inden for disciplinen, der beskrives som en udvidelse af den skrevne akademiske artikel gennem en specifik mediebrug med en lydlig bevidsthed om æstetik og materialitet.

Hvad? Seminar: The Audio Paper, a novel academic practice
Hvor? Red Room, Inter Arts Center, Bergsgatan 29, Malmö
Hvornår? Onsdag den 11. oktober kl. 9:30-17:00

Seismograf har haft en afgørende rolle i udbredelsen af audio paperet. Læs eller genlæs Kristine Samsons og Sanne Krogh Groths artikel Audio Papers – a manifesto fra sidste år her på siden og lyt til Seismografs hidtil publicerede audio papers på SoundCloud – der er flere på vej!

Se det fulde program for seminaret på Universitetet i Lunds hjemmeside.