Et stykke til kystlinjen

1. september 2014

Juliana Hodkinson har skrevet værket The Coastline Piece III, der uropføres under Vadehavsfestivalen i et samarbejde mellem Esbjerg Ensemble og Esbjerg Kunstmuseum.

Værket skal desuden opføres den 27. september ved Klangspuren festivalen i Østrig og igen i Danmark den 25. oktober, hvor det opføres som en del af en portrætkoncert af Juliana Hodkinson under Wundergrund Festivalen i København.

Værket er en lydcollage for syv musikere, og handler om identiteter, der formes af at være knyttet til en vestvendt kyst. Hvad betyder det i Danmark, i Norge - eller ved den palæstinensiske Vestbred? Geografisk og socialt isoleret på den ene side og interkulturelle påvirkninger på den anden side?

Esbjerg Ensemble uropfører The Coastline Piece III torsdag den 4. september, hvor komponisten vil fortælle om arbejdet med værket og tematikken.
Se denne lille video, hvor Juliana Hodkinson fortæller om samarbejdet med Esbjerg Ensemble.

Fakta
Torsdag den 4. september kl. 16.30.
Esbjerg Kunstmuseum, Havnegade 20, 6700 Esbjerg

Læs mere om 
Juliana Hodkinson
Esbjerg Ensemble
Vadehavsfestivalens program