Festival: SONIC 3.0

27. august 2014

Sonic 3.0 – Ritualistic Soundscapes er tredje version af Sonic festivalen, der lukkede sit første publikum ind i 2012. Festivalen foregår i år fra den 10. til den 13. september i København.

Musikerne præsenteret på festivalen er hovedsageligt fra København og Berlin, og de uropfører over 20 nye værker skrevet specielt til SONIC 3.0. af unge fremadstormende musikskabere primært fra Norden. 

Med årets tema Ritualistic Soundscapes beskriver festivalen ønsket om ”at ramme de musikalske ritualer ind, vi har til fælles som mennesker. Der, hvor vi udfordrer forholdene mellem topologi og fysikalitet i samtidsmusikken og inviterer publikum til at udforske koncertsituationen, som den er i dag. Samtidig giver vi plads til eksperimenter og leg i de forsøg, der bliver lavet, selvom de kan være en smule skræmmende.”

Festivalen foregår den 10. på Literaturhaus, den 11. på Mayhem og den 12. og 13. på HusetKBH. Se programmet her  

Læs mere om festivalen