Golden Days: Uropførsel der hylder støjen

15. september 2014

Som en del af festivalen Golden Days har komponisten Simon Christensen skrevet værket re! - The Art Of Noise - re!, der kan opleves på Nørrebro på onsdag kl. 20.00. Værket er en nykomponering af Luigi Russolos futuristiske manifest The Art of Noise fra 1913, der netop hylder støjen og fremhæver dens musikalske og kunstneriske kvaliteter.

Simon Christensens værk for stemmer, slagtøj og elektronik hylder ligeledes støjen som musikalsk virkemiddel, og dermed forholder det sig til festivalens tema om 1. Verdenskrig. Ved opførelsen introduceres værket og sættes ind i en musik- og samtidshistorisk ramme.

Koncerten varer 45-60 minutter plus introduktion og samtale mellem de medvirkende og publikum efter opførelsen. 

Læs mere om

-       Arrangementet

-       Komponisten Simon Christensen

-       Manifestet

Medvirkende
Lift Duo - Randi Pontoppidan og Sissel Vera Pettersen (Vokaler)
Simon Christensen (Slagtøj, zither og live elektronik)
Peter Pilegaard (Skuespiller)

Hvornår: 17/9 kl. 20-22.30
Hvor: Osramhuset, Nørrebro, København N