Hvordan lyder ’Breve til stilheden’?

29. november 2014

Det kan du få svar på under Athelas’ Brand New Tuesday-koncert, der netop har titlen ’Breve til stilheden’. Tirsdagskoncerten foregår i KoncertKirken d.2. december 2014 kl. 20.00

Stilhed har for flere komponisters vedkommende været et udgangspunkt for musikalske værker og eksperimenter. Stilheden og pausen er fyldt med musik, og det er noget at det, der tematiseres i koncerten.

’Breve til stilheden’ fokuserer også på lyttebegrebet og spørger ”hvor meget lytter vi egentlig med øjnene”?, og hvor meget betyder det visuelle for vores oplevelse af musik.

I det hele taget leger Athelas med begreber som stilhed, musik og lytning denne aften og undersøger blandt andet, hvornår vi hører lyde, og hvornår vi oplever lydene i sammenhæng som musik.

Brand New Tuesdays er en koncertrække, der har som mål at eksponere ny musik af yngre danske og internationale komponister. Idéen er at møde publikum i øjen- og hørehøjde – gerne uden for de traditionelle koncertrum.

Program:
Simon Løffler: "d"
Mogens Winkel Holm: "7 breve til stilheden"
Rasmus Zwicky: "Prelude og fuga for 6 lommelygter"
Tyler Futrell: "String Trio for Bill Nr. 2"
Martin Stauning: "First against the wall - klavertrio

Hvad: Brand New Tuesdays, koncert
Hvor: KoncertKirken, (Blågårds Plads 6a),
2200 København N
Hvornår: 2. december, 2014.

Find mere information om Athelas øvrige arrangementer på deres hjemmeside. Her kan du også læse mere specifikt om Brand New Tuesdays.
Billetter til koncerten kan købes på billetnet.