HY! hylder DADA!

6. september 2016

Den 3 år gamle HY!-festival fejrer på lørdag Dada-bevægelsen, som i år fylder 100.

HY! er en festival for såkaldt ekspansiv musik – en musik der lever i grænselandet mellem rytmiske og ekspressive udtryksformer i tråd med netop dadaismen og dens videre liv og arv. Festivalen har til lejligheden passende bestilt nye værker af Goodiepal, PO Jørgens og protestpop-duoen Supernova.

Festivalen, der i år strækker sig over en enkelt dag, byder herudover på bl.a. Dada-inspireret middag, Asta Nielsen-dans af Helle Fuglsang, outertainment af TS Høeg samt Peter Laugesen og hans ord til lyde af Jørgen Teller, der også står bag festivalen.

Tid: Lørdag den 10. september 2016 kl. 14-23
Sted: Absalon, Sønder Boulevard 73, København V

Læs mere på Absalons hjemmeside og køb billetter til aftenprogrammet for 50 kr. på Billetto.