I dag åbner mini-festivalen Lyttelandskaber(e) i Nikolaj Kunsthal

18. september 2014

Det er den indiske lydkunstner og forsker Budhaditya Chattopadhyay, der åbner festivalen, som løber over de næste 14 dage. (Læs Seismograf/DMTs interview her)

Chattopadhyay har i sin rolle som kunstner og forsker undersøgt især urbane lydmiljøer flere forskellige steder i verden, og det afspejles i de tre værker, som han præsenterer under festivalen.

Det første værk Elegy for Bangalore er baseret på studier i hovedstanden Bangalore i den indiske delstat Karnataka. Chattopadhyay brugt sine egne oplevelser med lydmiljøet her som udgangspunkt for værket.

The Well Tempered City er det andet værk. Her arbejder Chattopadhyay urbane lytteoplevelser og med fortællinger om byen, som han gennem arbejdsprocesser har gjort til sine egne.

Det sidste værk, Decomposing Landscape, er udviklet på et artist-in-residence ophold ved ICST (Zurich University of the Arts). Her forsøger Chattopadhyay at indfange landskabets forfald under den industrielle udvikling. 

Mere om Budhaditya Chattopadhyay.

Program for Lyttelandskaber(e)

Torsdag 18. september 
kl. 17 / Lydperformance ved Budhaditya Chattopadhyay (IN): Elegy for Bangalore, The Well Tempered City og Decomposing Landscape.

Søndag 21. september 
kl. 10-16 / Lytteworkshop ved Christian Skjødt (DK): Gademusikanter.
kl. 13.00 / Screening og præsentation af filmen Learning to Listen ved instruktør Dann Linn (UK).
kl. 15.00 / Performance ved Mads Bech Paluszewski-Hau (DK): Animate.
kl. 16.00 / Præsentation af resultater fra lytteworkshop 

Torsdag 25. september 
kl. 17 og 19 / Lydperformance v. Jakob Draminsky Højmark (DK): The Nose 4 Art

Torsdag 2. oktober 
kl. 17 / Lydperformance ved WULKAN (DK): Call With No Response