Ny udstilling med Jacob Kirkegaards værker vender verden 'Earside Out'

24. Januar 2015

Den 30. januar 2015 er der fernisering på Jacob Kirkegaards nye udstilling Earside Out. Udstillingen løber d. 31. januar – 26. april 2015 på Museet for Samtidskunst.

Earside Out er en stor soloudstilling, der præsenterer Jacob Kirkegaards vigtigste værker fra de seneste 10 år samt et helt nyt værk. Værkerne svarer på spørgsmål som:

 - Hvordan lyder syngende sand?
 - Kan man lytte til et land?
 - Hvordan lyder tinnitus?
 - Hvilke lyde findes der i de forladte, radioaktive bygninger i Tjernobyl?

På den måde er Earside Out med til at vende verden på dens auditive vrang og blotlægge aspekter, som vi almindeligvis ikke har adgang til eller er opmærksomme på. Kirkegaard bruger optageudstyr, en særlig auditiv fornemmelse og forståelse samt sin nysgerrighed som arkæologiske redskaber til at grave lyd og oplevelser frem. Lyde og oplevelser som præsenteres for publikum i udstillingen på Museum for Samtidskunst.

Hvad: Fernisering, udstilling Earside Out.
Hvornår: d. 30. januar 2015 kl. 16.00
Sted: Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde.

Læs mere om Jacob Kirkegaard i dette interview på Seismograf.