Lyden af en filmfestival

4. november 2014

Selvom man måske skulle tro, at festivalens primære medie er det visuelle, er der alligevel masser af lyd i årets CPH:DOX-program - Både i dokumentarfilmene og i arrangementer med ny, eksperimenterende musik rundt omkring i København.

I Ida Bach Jensens dokumentar ’Komponist’, som er en del af SMK Fridays, får tilskuerne et indblik i tre forskellige komponisters tilgang til lyd og musik. De tre komponister er Simon Steen-Andersen, Henriette Groth and Eva Noer Kondrups. De fortæller om deres individuelle arbejdsproces, når de komponerer ny musik.

Filmen fremvises fredag d.14. november 2014 kl. 15.00 på Statens Museum for Kunst. Seismograf vil være til fremvisningen, og der vil efterfølgende komme en anmeldelse her på siden. Du kan læse mere om dokumentaren i SMK’s invitation til eventen.

Jacob Kirkegaards værk ’Isfald’, som blev produceret til Louisianas Arctic udstilling, bliver også fremført som en del af CPH:DOX. Værket er baseret på undervandsoptagelser med undervandsmikrofoner og vibrationssensorer i den grønlandske indlandsis. Selvom filmen bør høres med god lyd, kan man få en fornemmelse af værket i denne video.

Værket kan opleves d. 7. november kl. 21.45 på Cinemateket.

De tre kunstnere Jomi Massage, TR Kirstein og Anna Maria Helgadottir arbejder i deres fælles projekt med begrebet parallel, som de beskriver som modsætningens modsætning. Projektet bruger elementer fra performance-, film-, og lydkunstgenren. Projektets udført og opført bliver til en slags live-eksperiment, som ifølge Jomi Massage kan forstås som ’en rejse gennem stilstand og tilstand’.

Værket kan opleves i HUSET i København d. 9. november kl. 20.00.

 

Herudover kan du til CPH:DOX blandt andet også opleve:

-        Future 3 vs. Peter Leander: Future 3 spiller numre fra deres nye udgivelse 'With And Without'. Koncerten bliver akkompagneret af kunstneren Peter Leander. Det er d. 8. november kl. 20.00 i Koncerthuset i DR Byen.

-        Og som en del af Wundergund bliver Simon Steen-Andersens værker ‘Run Time Error’ og Buenos Aires opført henholdsvis d.14. november kl. 18.00 og 18.45 i Den Frie Udstillingsbygning og d.15. november kl. 16.00 i Dronningesalen, Den Sorte Diamant.