Lydkunst betyder noget!

31. Maj 2016

– Sådan kunne man oversætte Nordisk Netværk for Lydkunstforsknings konference SoundArtMatters, der finder sted på Aarhus Universitet og i Kunsthal Aarhus over de næste fire dage. Samtidig kan den tvetydige titel også henvise til anliggender inden for feltet eller til selve materien, som kunsten består af.

Således vil det mangefacetterede lydkunstfelt blive angrebet fra forskellige vinkler, når forskere fra det meste af verden besøger konferencen. Der vil være fri adgang til de såkaldte keynote speakers, der er fordelt ud over de fire dage og tæller fremtrædende forskere og kunstnere fra bl.a. Yale University, University of the Arts London og Istanbul Technical University.

Se det fulde program for konferencen og læs om de forskellige keynotes på Aarhus Universitets hjemmeside.