Lyt Dybt live

13. december 2016

The Lake Radios og Seismografs fælles podcast, Lyt Dybt, er på besøg ude i virkeligheden og finder sted i en særlig live-udgave på Rytmisk Musikkonservatorium nu på torsdag.

Temaet for arrangementet og dermed for udsendelsen er ganske enkelt dét at optage lyd og at have en optagepraksis. Det kan variere meget, hvad folk vælger at indfange med deres mikrofon, og de to værter lover bl.a. at dykke ned i lyden af miljøet i forandring, Andy Warhols telefonsamtaler, en mands optagelser af det samme bjerg gennem 40 år samt spøgelser, der giver sig til kende mellem båndskrat og radiostøj.

Arrangementet er gratis og åbent for alle og optages samtidig til en episode af podcasten, som kan streames her på siden eller podcastes fra lørdag kl. 14.

Hvornår? Torsdag den 15. december kl. 16
Hvor? Rytmisk Musikkonservatorium, Akvariet, Eik Skaløes Plads, Kbh K

Læs mere på RMC's hjemmeside.