Mørk dag (ental)

11. august 2016

Lørdag kan man i Mejlgade i Aarhus opleve udstilling, performance og koncerter, når en mini-version af Mørke Dage-festivalen kommer til byen.

Den første omgang Mørke Dage fandt sted i Aalborg i 2015, men festivalen præsenteres her i kort mini-format; én mørk dag.

“Mørke Dage har ingen headliners, tværtimod stræbes der mod at skabe en helhedsoplevelse; en total-installation hvor de forskellige udtryksformer i samspil udfordrer og nytænker den konventionelle kulturoplevelse”, lyder det fra festivalen.

Dagen byder bl.a. på videokunst ved Stefan Engelbrecht, støjimprovisation ved den dansk/norske duo Uraño og performance ved portugisiske Patricia Sall Lam Toro. Dagen indledes kl. 15 på spillestedet TAPE med en særlig åbningsperformance.

Læs mere på festivalens hjemmeside eller Facebook.