Multikanalskoncert med tre danske lydkunstnere

19. Oktober 2016

Tre prominente skikkelser i dansk lydkunst fremfører lørdag på spillestedet Radar i Aarhus værker på et multikanalshøjttalersystem.

De tre kunstnere Jacob Kirkegaard, Lars Lundehave Hansen og Christian Skjødt har i en årrække markeret sig med forskellige ytringer inden for lydens domæne. Alle tre arbejder i spændingsfeltet mellem elektronisk komposition og lydinstallation, ligesom de alle både udgiver plader, udstiller i gallerirum og spiller koncerter.

Læs mere om de enkelte kunstnere på Radars hjemmeside og køb billet via Billetlugen.

Tid: Lørdag den 22. oktober 2016, kl. 20
Sted: Radar, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C

Læs evt. også Tobias Linnemann Ewés anmeldelse af Lundehaves nyeste udgivelse Terminal Velocity, hvor der også er et link til streaming af pladen.