Nye akademiske tilgange til lyd

17. november 2015

Den interdisciplinære forskningsgruppe Sound & Senses afholder torsdag et symposium i ”Sound Studies” på Københavns Universitet under overskriften New Approaches to Listening.

Den relativt nye forskningsgruppe Sound & Senses bevæger sig inden for det interdisciplinære forskningsfelt kaldet Sound Studies, der behandler alt fra lydkunst og -design til lytteteorier og antropologiske tilgange til lytning i hverdagen. Gruppen føres bl.a. an af den for nyligt tiltrådte professor i Musikvidenskab Holger Schulze.

Læs Seismografs interview med Holger Schulze her.

Torsdagens program byder på to fælles lyttesessioner, et foredrag ved professor Anahid Kassabian fra University of Liverpool og diskussioner mellem de deltagende samt Anahid Kassabian, Philippe LeGuern fra Université de Nantes i Frankrig og Rolf Großmann fra Leuphana Universität Lüneburg i Tyskland.

Tid: Torsdag den 19. november kl. 10-19
Sted: Lokale 16.3.07 og 16.3.46 på 3. sal i bygning 16, Københavns Universitet Amager, Karen Blixensvej 1, København S

Symposiet er gratis og åbent for offentligheden, men kræver registrering via e-mail til holmboe@hum.ku.dk.

Læs mere om forskningsgruppens arbejde på Københavns Universitets hjemmeside og se det fulde program for dagen her.