Nyt nyhedsbrev og tanker om genrer og fremtiden

Fra og med det senest udsendte af slagsen har Seismografs nyhedsbrev fået det, man på nudansk kalder et make-over. Ud over sit nye og overskuelige udtryk samt en oversigt over kommende skriverier byder det seneste nyhedsbrev på et lille vy ud over den del af det musikalske og lydlige landskab, som Seismograf beskæftiger sig med. De danske genreorganisationer genforhandler netop nu rammeaftalerne for de kommende år, og vi spørger bl.a. til den elektroniske musiks vilkår. Læs med her – og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet!

Seismografs kalender, der løbende opdateres i samarbejde med SNYK, vidner om mangefacetterede muligheder for at høre ny musik. Således kan du med kalenderen i hånden blive guidet rundt til trendy gallerier, store koncertsale og klaustrofobiske kælderlokaler. På trods af disse rums vidt forskellige arealer har de det til fælles, at publikum præsenteres for en musik, der søger grænserne. Men hvor starter og slutter grænsen? I det danske kulturpolitiske landskab har man med genreorganisationerne optegnet grænser, der opdeler musikmiljøerne i fire områder: rock og folkemusik, jazz, verdensmusik samt ny, eksperimenterende musik og lydkunst. Genreorganisationerne står over for at skulle genforhandle de fireårige rammeaftaler, hvorfor opdeling, fordeling og organisering nu er til debat.

Det samme er den elektroniske musik. Under forårets to debatmøder i Lydens Hus i København ville Roskilde- og Strømfestivalerne tage pulsen på den elektroniske musik. Fremmødet var stærkt, og engagementet stort. Helt unge kvinder, hætteklædte mænd og tjekkede hipstere ville styrke de elektroniske tiltag, der spændte fra eksperimenterende lydkunst over microdub og dance til et utal af andre mikrogenrer. Men hvordan? Institutionalisering syntes ikke at være det vigtigste. I stedet var det især adgangen til spillesteder, scener, festivaler og muligheder for erfaringsudveksling, der blev efterspurgt.

Elektronisk musik kan vel næppe betegnes som en genre, som kan samles under én hat. Den er snarere et felt med en masse undergenrer, der har lydgenereringen og den fysiske medialisering til fælles. Den elektroniske musik kan måske af samme grund blive realiseringen af 1960’ernes drømme om genreopløsninger og tværæstetiske kunstformer, der kan eksistere uden for kategorier og institutioner. Løsningen på den elektroniske musiks behov skal måske derfor findes ved, at den målrettet rykker ind i etablerede miljøer, hvor den kan løfte, udvide og udfordre tendenser, der er groet fast. Det kræver selvfølgelig sit af musiklandskabet sådan at integrere, invitere og omfavne. Men i sidste ende vil det være en gave – for både lyttere, komponister og musikere.

I mellemtiden kan du holde dig opdateret om, hvilke koncerter der finder sted i landet for ny, eksperimenterende musik og lydkunst, i Seismografs kalender.

Abonnér på vores nyhedsbrev ved at klikke her.