OHNO! London festival med dansk islæt

24. Marts 2014

Fredag d. 28 og lørdag d. 29 er flere danske komponister repræsenteret på Café OTO i London på mini-festivalen OHNO. Sandra Boss og Søren Kjærgaard er blevet inviteret til i samarbejde med de to engelske komponister Michael Cutting og Joe Snape at kuratere det musikalske program for festivalens to aftner.

Derfor er komponisterne Simon Steen-Andersen, Jonas Olesen og Anders Lauge Meldgaard (aka Frisk Frugt) på plakaten side om side med værker af blandt andre den amerikanske cellist Theresa Wong og den afdøde New Yorker komponist Morton Feldman.

Samarbejdet mellem de fire kuratorer er søsat af det engelske Sound and Music og SNYK, som led i arbejdet med udvekslinger mellem det engelske og det danske miljø for ny, eksperimenterende musik.