03.08.17
Lars Ulrik Mortensen på cembalo

Ruders i Rudersdal

Festivalen Rudersdal Sommerkoncerter afholder rundt omkring i Rudersdal kommune ti koncerter i august måned, hvor danske ensembler og musikere som Ensemble Nordlys, Copenhagen Saxophone Quartet, kammerkoret CAMERATA, violinisterne Jesenka Balic Zunic, Christine Pryn og Kreeta-Julia Heikkilä samt cembalisten Lars Ulrik Mortensen opfører musik fra flere århundreder.

Årets festivalkomponister er dog af nyere dato – de hedder Poul Ruders og Lera Auerbach – og man kan på festivalen bl.a. opleve sidstnævntes lidt uortodokse trio for tenorsaxofon, violin og klaver.

Festivalen skydes i gang søndag den 6. august på Næsseslottet i Holte, hvor Ensemble Nordlys bl.a. spiller musik af Poul Ruders og den unge komponist Nicklas Schmidt.

Hvad? Rudersdal Sommerkoncerter
Hvor? Forskellige lokationer i Rudersdal Kommune
Hvornår? 6-27. august

Læs mere og se det fulde program på festivalens hjemmeside.