SE & HØR

Jexper Holmen anbefaler Seismograflæsere Iannis Xenakis værk Polytope fra 1967.
"Xenakis' Polytope er den vildeste musik, jeg kender. Værket begynder med et brutalt drøn, og frem vælder en tæt lavamasse af ekstremt høje og dybe lyde, der tonser ubønhørligt af sted i langsomme glissandi. Der medvirker blandt andet fire piccolofløjter, fire esklarinetter, fire kontrabasklarinetter og fire kontrafagotter. 
Polytope betyder "flere steder" og hentyder til at værket er for fire orkestre, der sidder i hver sit hjørne af koncertsalen. På indspilningen her – sandsynligvis den eneste, der findes – er dette orgiastiske lydhelvede presset sammen i et uldent stereoperspektiv. Det giver en surrealistisk rumfornemmelse, når fx slagtøjet giver genlyd på en måde, der ikke passer sammen med resten af instrumenterne. Som om selve rummet blev sønderrevet af musikkens umådelige energi. 
Selvom musikken er frådende destruktiv, er den alligevel opløftende. Med sin uhæmmede udtrykskraft minder den mig om de grænseløse muligheder, musikken rummer for den, der har modet til at gå hele vejen."
Hør værket fra youtube her.