Serielle serier på Møen

19. Juni 2014

Den tyske komponist og lydkunstner Hans Peter Kuhn har i Henning Christiansen arkiv skabt en serie på fire audio-visulle installationer: Hausmusik; serial series. De fire udstillede værker har det serielle og minimalistiske tilfælles. Værkerne præsenteres gennem meget forskellige medier: video, skulptur og før-digitalt lysbilledapparat. Hans Peter Kuhns akustiske materiale i udstillingen er optagelser af konkrete lyde fra naturen, som oftest er underlagt en elektronisk behandling.

I Hausmusik; serial series er bl.a. værket Aus der Tiefe (Møn). Det består af et højttalerensemble på 16 ens bashøjttalere, der er drevet af 16 lydkilder/kompositioner. Højttaler og kilde udgør tilsammen ét enkelt instrument, der transformerer sig til et orkester med 16 instrumenter og 16 stemmer. Også videoen FLAGS er en del af installationen, hvor 140 flag reagerer på vindens forskellige bevægelser i en stor bugt i Nord Irland. Videoen viser 448 flag der bevæger sig separat, uafhængigt og lydlyst.

“Netop fordi Hans Peter Kuhn ikke etablerer nogle kunstige rum gennem lyd, er det spatiale aspekt centralt for hans arbejde. Det er på den ene side en vigtig del af den musikalske disposition og på den anden side linket mellem auditiv og visuel reception. At se det, som man ikke kan høre, og at høre det, som man ikke kan se, er et afgørende karakteristika for en sådan kunstposition, som placerer sig mellem musique concrète og tværmediale oplevelser.“ udtaler Volker Straebel, 2000. 

Fakta
22.6-14.9. 2014 (åben: ons–søn, 11-17)
Åbning 21.6, 16 -18
Kunsthal 44 Møen, Askeby
Hans Peter Kuhn