Stengade åbner dørene for nye musikstilarter

11. april 2015

Klub Avantgarde - Stengades nye klub – vil d. 16. april 2015 sammen med Jeppe Just Instituttet præsentere et anderledes program på spillestedet.

Stengade har ønsket at præsentere deres traditionelle publikum for et andet lydbillede end det forventelige, og derfor vil Klub Avantgarde i købet af 2015 af flere omgange sammensætte et program, der bl.a. byder på moderne kompositionsmusik og avantgarde jazz. Koncerterne vil alle være bygget op omkring et fast format: en times koncert og en DJ til at sætte stemningen før og efter koncerten.

Til den første koncert d. 16. april vil Jeppe Just Instituttet underholde med koncert på hjemmebyggede instrumenter, vuggeviser og drukkenbolt-sange. DJ Lucia Odoom varmer op og ned til koncerten. 

Program: 
Kl. 20.30: DJ Lucia Odoom (dørene åbner kl. 20.00).
Kl. 21.00: Koncert med Jeppe Just Instituttet.
Kl. 22.00: DJ Lucia Odoom går på igen.
Entré: 80 kr. i forsalg / 100 kr. i døren 

Klub Avantgarde kan allerede opleves igen fredag d. 8. maj 2015 kl. 20.00. Her vil We like We og DJ Mike Sheridan udgøre programmet.