Vinderne af AUT’s Call [Open Scores] uropføres d. 23. januar 2015

21. Januar 2015

Den 23. januar kan du i Aarhus Kunsthal opleve de 5 værker, som er udvalgt som vindere ud af de mange bud, der kom som svar på AUT’s call Open Source fra 2014. Der kom bud fra 30 forskellige lande.

Aarhus unge tonekunstnere rammersætter med deres åbne call en undersøgelse af, hvad det vil sige at lave et åbent værk og spørger, hvorfor en komponist vil afgive kontrol over en del af den kunstneriske proces og af det endelige værk.

Det britiske ensemble Apartment House, der netop arbejder med eksperimenterende og mere åbne partiturer, vil forsøge at belyse disse spørgsmål, når de opfører de 5 udvalgte værker af disse komponister:

Neil Luck (UK), 
Kristin Boussard (SE),
Marcela Lucatelli (BR/DK), 
Vassilis Chatzimakris (GR),
Julie Myers (UK/DE).


Hvad: Showcase med de vindende [OpenScores] på Kunsthal Aarhus.
Hvornår: 23.januar, 2015 kl. 20:00 (dørene åbnes 19:00)
Hvor: Kunsthal Aarhus, J. M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus C

Koncerten kan udover i Aarhus Kunsthal også opleves dagen efter d. 24.1. i KoncertKirken på Blågårds Plads.
Hvornår: 24.01.15 · 20:00 (dørene åbnes 19:30)
Hvor: KoncertKirken, Blågårds Plads 6A, 2200 København N. 

Læs mere om koncerten hos Aarhus Kunsthal.
Og hos AUT.