Iannis Xenakis

(1922-2001)
Iannis Xenakis begav sig ud på en klassisk europæisk søgen efter en rationel verdensforklaring, og dertil ønskede han at drage nytte af teorierne i den klassiske fysik og matematik. For Xenakis betød de rent matematiske modeller bl.a. at han hverken behøvede at acceptere eller at reagere imod en tradition; han kunne i realiteten komponere helt uden at forholde sig til hvordan andre førhen havde gjort det.

Iannis Xenakis begav sig ud på en klassisk europæisk søgen efter en rationel verdensforklaring, og dertil ønskede han at drage nytte af teorierne i den klassiske fysik og matematik (f.eks. Poissons og Gauss' matematiske teorier om sandsynlighed fra 1800-tallet): Også fænomener som tilfældighed og uorden lod sig faktisk beregne og forklare rationelt, de kunne nuanceres og gradueres, og de var således ikke i modsætning til fornuft og orden. For Xenakis betød de rent matematiske modeller bl.a. at han hverken behøvede at acceptere eller at reagere imod en tradition; han kunne i realiteten komponere helt uden at forholde sig til hvordan andre førhen havde gjort det.