Søg: akustisk | SEISMOGRAF

Viser 1 - 12 af 43

Résultats

profil Simon Steen-Andersen Steen-Andersen har en formiddabel evne til absorbere allerede eksisterende æstetikker – gøre dem ægte personlige – og derfra bringe musikken en tand længere ud og op. Man har sjældent fornemmelsen af at høre en musik fra en anden Verden, snarere en person fra en anden verdens videreudvikling af denne verdens musik …
(*1976) komponist, lydkunstner
profil Karl Aage Rasmussen Karl Aage Rasmussen er på den ene side en metodisk systemkomponist med interesse for tal, på den anden side er han hele tiden på sporet efter den uregerlige og usystematiske musik, der sender lytteren endnu videre, derhen hvor musik er mere end blot toner. Sådan skriver Anders Beyer i portrættet af komponist og forfatter Karl Aage Rasmussen.
(*1947) komponist, dirigent, skribent
profil Bent Sørensen Bent Sørensens tonesprog er på en gang nutidigt, både i æstetisk og teknisk henseende, samtidig med at musikken synes gennemstrømmet af minder, af levet liv og ældgamle drømme.
(*1958) komponist, skribent
profil Per Nørgård Per Nørgård er en af de mest originale kunstnere i dansk kulturliv. Hans værker og virke som komponist, underviser og teoretiker gennem snart et halvt århundrede har haft stor betydning for udviklingen af nyere dansk tonekunst. Nørgård har skrevet værker i alle kategorier og for amatører og professionelle: Fra stort anlagte operaer til enkle hymner, fra enkle satser til monumentale bygningsværker.
(*1932) komponist, skribent, teoretiker
profil Hans Abrahamsen Abrahamsens kompositoriske vokabular havde oprindelig æstetisk rod i en enkel og let opfattelig musik, men en ny konstruktiv og kompleks ekspressionisme manifesterede sig hurtigt i de efterfølgende år. Det flertydige og sammensatte hvor elementer bevæger sig i flere retninger på én gang, eller omvendt… pludselig standser op… er blevet et varemærke. Abrahamsens musik synes i helt særlig grad at have en forankring i tidligere tiders musik, hvilket til dels giver sig udtryk i konkret citat-brug, men især i musikkens samlede gestalt som sådan.
(*1952) komponist
Gunnar Johnsen Berg
(1909-1989) komponist
Witold Lutoslawski Fra et typisk folkoristisk udgangspunkt og med rødder i Bartóks sene værker og klanglige eksperimenter i den 1. symfoni (1947) udviklede Lutoslawski en formklar og farvestrålende, teknisk disciplineret og brillant neotonal stil med franske rødder. Siden så han muligheden for en afgrænset, styret tilfældighed der kunne levendegøre musikkens detaljer uden at hindre en harmonisk velberegnet, komponeret helhed. Tanken udsprang direkte af idéen om klart definerede akkordstrukturer som melodisk styrende princip og den heraf følgende sløring af skillelinjen mellem lodret og vandret, mellem harmoni og melodi. Ved at se bort fra fælles koordination af de enkelte stemmer og fra fælles puls, accepterede Lutoslawski at musikkens lodrette plan ikke var fuldt ud forudsigeligt. Men det betød i virkeligheden blot at de enkelte melodilinjer tilsammen dannede harmoniske felter (altså samklang). Denne kontrollerede tilfældighed skaber flimrende, koloristiske flader af melodi og rytme, mens musikkens harmoniske aspekt stadig er nøje styret. Gennem hele sin udvikling bevarede Lutoslawski de grundlæggende klassicistiske træk som fx klarhed, forenkling, sektionsdelt form, gentagelse og harmonisk funderet satsteknik.
(1913-1994) komponist
Arvo Pärt Pärt har siden 70erne arbejdet i en minimalistisk stil som indbefatter en egen opfundet teknik kaldet tintinnabuli. Hans musik er især inspireret af Gregoriansk sang.
(*1935) komponist
profil Arnold Schönberg Schönberg gennemgår i sit kompositionsliv markante stilskift fra senromantik (ca. 1897-1907) over ekspressionisme (ca. 1908-1923) til dodekafonisk satsteknik (1923 ff). Denne udvikling indebærer bl.a. en frigørelse fra tonaliteten og dens elementer samt fra motivisk arbejde i klassisk stil. Schönberg har bl.a. skrevet teoribøgerne “Harmonielehre” (1911) og “Heart and brain in music” (1946). Blandt hans hovedværker kan nævnes: “Verklärte Nacht”, op. 4 (1899) “Fünf Orchesterstücke”, op. 16 (1909) og violinkoncerten, op. 36 (1936).
(1874-1951) komponist, dirigent, teoretiker
profil Alban Berg Berg er elev af Arnold Schönberg og følger tildels dennes udvikling fra senromantik hen mod et mere atonalt udtryk. I 1920’erne begynder Berg tillige at anvende dodekafon sats-teknik, dog mindre dogmatisk end sin lærer og undertiden med en tendens til dur-moll-tonalitet. Berg bibeholder livet igennem en senromantisk gestik og formgivning i sine kompositioner. Operaen “Wozzeck” (1925) gør ham berømt i sin samtid og violinkoncerten (1935) er i dag standard-repertoire i orkesterlitteraturen.
(1885-1935) komponist
Karlheinz Stockhausen
(1928-2007) komponist, lydkunstner, dirigent, skribent
Olivier Messiaen Messiaens udgangspunkt var den Debussy'ske harmonik, men allerede i sine tidligste værker anvendte han modalitet, klare rytmiske identiteter og blokagtige, statiske former der kan minde om Varèse. Men indadvendt, meditativ ro veksler med ekstatisk bevægelsesenergi og rytmisk fremdrift. Det er betegnende at han øste fra vidt forskellige kilder: gregoriansk sang og folkesang, oldgræske, indiske og fjernøstlige rytmer, Mozarts brug af talesprogets accentueringer, Stravinskys og Varèses rytmiske byggesten, naturlyde, og senere frem for alt fuglesang, som han indsamlede og studerede mange steder på jorden. I fuglesangen fandt han helt nye klange, farver, former og rytmer som optog ham gennem det meste af 50'erne og som han også senere vendte tilbage til. Hans musikalske sprog er et storslået eksempel på sammensmeltning af et væld af forskellige musikalske impulser, uden hensyn til deres tidsmæssige og geografiske tilhørsforhold, men modsat f.eks. Debussy og Cage er hans syntese lukket omkring sig selv og sin urokkelige religiøsitet; trods sin enorme indflydelse som fordomsfri lærer og inspirator for den yngre generation, er han uden egentlige efterlignere eller efterfølgere.
(1908-1992) komponist