Søg: akustisk | SEISMOGRAF

Viser 37 - 43 af 43

Résultats

Henry Cowell
(1897-1965)
Tristan Murail
(*1947) komponist
Alfred Schnittke I sin ungdom var Schnittke, som langt de fleste yngre sovjetkomponister, præget af indflydelsen fra Sjostakovitjs nøgleposition i musiklivet. Men midt i 60'erne førte mødet med Luigi Nono under et af italienerens besøg i Sovjet ham til eksperimenter med tolvtoneteknik og serialisme. Denne fascination blev dog kortvarig, han følte sig spærret inde af serialismens regelbundethed, i Serenade og i violinsonaten Quasi una sonata (1968) bryder den vildtvoksende stilpluralisme igennem som længe kom til at dominere hans udtryksform. Han kastede sig desuden ud i en energisk produktion af teatermusik og musik til snesevis af film, og senere dukker stof fra dette arbejde ikke sjældent op i hans musik for koncertsalen. På tværs af alle de vidt forskellige stilmidler er Schnittkes omfattende livsværk gennemtrængt af lidenskabelig udtryksvilje, undertiden grænsende til romantisk patos, en stadig genovervejelse af de klassiske genrers og formtypers aktualitet og en Mahler-lignende flertydighed hvor smertelige erindringsspor, fortvivlelse og længsel vokser sammen med visionær livskraft og religiøs følelse.
(1934-1998)
Ib Nørholm Nørholm søger i sin omfattende produktion mod en umiddelbar og intuitiv kompositionsform, hvor det enkle møder det komplicerede og hvor tonalitet møder atonalitet. Stilpluralismen er et grundvilkår og den har ført ham vidt omkring – collage, fluxus, ny enkelhed, eklekticisme, neo-ekspressionisme og folkelig sang. Blandt hans centrale værker kan nævnes 3. og 7. symfoni samt værket 'Elverspejl' for solister, kor og orkester.
(*1931) komponist
profil Sofia Gubaidulina Gubaidulina blev uddannet i Moskva, men var født i den tatariske sovjetrepublik tusinder af kilometer øst for hovedstaden, og den kulturelle baggrund i kaukasiske og østasiatiske instrumenter og musikformer er af afgørende betydning for hendes musik. I 1975 grundlagde hun sammen med to kolleger et improvisations ensemble der optrådte med sjældne folkeinstrumenter og med inspiration fra områdets folkeligt-rituelle traditioner. Men samtidig fremgår hendes tilknytning til den vestlige kulturkreds tydeligt af hendes titler, af valget af f.eks. latinske, tyske eller italienske tekster og af referencer til græsk tragedie, til Kants filosofi m.m. Ganske bevidst undgår Gubaidulina i reglen "absolut" musik, næsten altid forlanger hun rituelle bevægelser eller handlinger udført af musikerne, hun indvæver digterisk stof eller opsøger på anden vis såkaldt ekstramusikalske virkemidler. Ved frivillig isolation og ved at udvikle en indadvendt, meditativ musikalsk æstetik undgik Gubaidulina i et vist omfang de brutale politiske overgreb som blev mange af hendes sovjetiske kolleger til del. Men først da perestrojka og glasnost begyndte at præge det sovjetiske samfund midt i 80'erne, fik hun udrejsetilladelse til Vesten. Derefter steg hendes stjerne imidlertid lodret, og hun blev nærmest et ikon for en enkel, stærk og indlysende troværdig udtryksfuldhed hinsides alle de ideologiske og politiske nærkampe i vestlig kulturdebat.
(*1931) komponist
profil Eva Noer Kondrup ”Er der noget der kendetegner Eva Noer Kondrup, er det hendes egensindighed. Når jeg tidligere, som hendes lærer i komposition, troede at have overbevist hende om et eller andet, kunne man være sikker på at overraskelsen ventede når vi efterfølgende igen mødtes.” Sådan starter Ivar Founberg sit portræt af Eva Noer Kondrup.
(*1964) komponist
profil Morten Gerskov Ladehoff Ved valg af klang, spillemåder eller instrumenter opnår Ladehoff i sine mest vellykkede værker et møde mellem det strengt objektive og noget skrøbeligt, næsten rørende, som tillader et særegent, personligt udtryk at folde sig ud, så at sige bagom ryggen på de strenge processers bevidste nøgternhed og musikkens karakter af anonymt objekt.
(*1900) komponist, musiker